Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
FINMARKENS AMT.
eininger — njæljecalmagak. Saadanne hunde ser gjerne mere
end andre hunde.
Mus, som begynder at spise madvarer og gnave paa
klæder og fiskeredskaber, spaar om uheld i huset, særlig uheld
med fisket.
Men hvis musen begynder at sanke sammen til huset,
særlig madvarer, selv om det er lidet, da er det et godt tegn.
Nogle bjørne og ulve er ikke rette bjørne og ulve, men
mennesker i bjørneham eller ulveham. Hujer man bent mod
saadanne dyr, lammes stemmen, saa at man ikke mere faar en lyd
frem; da skal man vende ryggen mod dem og tre gange blæse
gjennem sin egen næse, saa kommer stemmens brug igjen.
Saadan bjørn lammer kuglens kraft, saa den ikke dræber,
og saadan ulv hindrer krudtet i at brænde, saa geværet klikker.
Da skal man støbe en kugle, hvori under støbningen lægges et
bygkorn.
I en saadan fældet bjørn kan være tobakspiber,
tobaksdaa-ser, kugler og andet mellem huden og kjødet.
Deslige bjørne og ulve svarer til vore mandbjørne og
varulve, hvorom fortælles baade i en række norske sagn og allerede
i sagaen om Rolv krake.
For at faa krudtet til at brænde mod fortroldet ulv blæser
man tre gange i geværets munding og læser en formular.
Til forskjellige fugle knytter der sig overtroiske forestillinger.
Pile med spids af lommens eller andre spidsnæbbede fugles næb
tillagdes den egenskab aldrig at forfeile sit maal; ikke engang
troldkyndige folk formaaede at værge sig mod disse.
Bumbalodde er en mystisk fugl, som mange har set, men
ingen har fældet. Den har øren som en hund og skriger
«bombom». I de aar, der er mange af dem, dør der mange folk
i fjeldet.
Peder Claussøn beretter om finnen:
«Naar hand seer den Fugl Tielden eller Strandskaden, da
bander oc fortroller han den, saa at den sidder død paa Skiæret,
fordi at hun spilder hans Veideskab, idet at naar hun ser Folck,
da skriger hun, oc deraff kunde Sæle oe Fugle vide, at Folk er nær.»
Om skjæren beretter Leem:
Hænder det, at den kommer til Vardø, og der med sin
skvaldren lader sig høre nær kirken, saa bærer den bud om
præstens død eller forflyttelse, men holdt den sig nær
fæstningen i den tid, Finmarkens amtmand boede der, saa var det
ham, hvem budet gjaldt.
Man skal ikke herme efter fuglene, særlig ikke efter
lommen, gjøken og havellen, thi da bliver man stam. — Dette er
ogsaa norsk folketro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
