Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERTRO.
307
De fugle, som er farligst for menneskene, er gjøken (giekka),
lommen (gakkur), snetitingen (allap), spoven (gusjkastak) og
mækre-gauken [mcekkastak).
Paa den tid, gjøk, lom, mækregauk, svane og tjeld kommer
om vaaren, skal man ikke gaa ud fastende; thi hører man nogen
af disse fugle paa fastende hjerte første gang, da er det et
daarligt mærke for hele vaaren og sommeren med.
Finnerne siger, at man bliver udskidt, baikatalla, af disse
fugle, hvilket svarer til den norske tro, at de «daarer» den,
som hører dem, uden at have nydt noget samme dag.
Alt mislykkedes da; melken bliver mest bare til møsse
(valle), rømmen bliver ikke til smør, eller det bliver ligt
smør-kattesmør, fisken paa hjelden faar makk, næpeplanter bliver
mark-stukne.
Dette er saa sikkert, at man i mange grænder ikke lægger
rømmen i smørkjernen, hvis man er udskidt eller daaret.
Loddébita kalder finnerne, efter Fellman, en madbid, som
de om vaaren, lige efter trækfuglenes ankomst, spiser om
morgenen, før de gaar ud. De tror derved at undgaa at blive
daaret. I særdeleshed er gjøken anseet for farlig. Den, som om
morgenen paa fastende hjerte hører gjøken, er i hele aaret ikke
afholdt af sin næste. Dette kan man dog hjælpe paa ved at
gaa tre gange omkring et furutræ og spise noget af dets bark.
Hører man lommen, faar man det aar ikke melk af sine hjorder.
Høres gjøken første gang om vaaren i vest, da dør man
ikke i det aar, fordi gjøkens stemme peger mod solopgang; høres
gjøken første gang mod øst, skal man dø i aarets løb, da
gjøkens stemme peger mod solens nedgang.
Dette er finsk tilrettelægning af den norske tro :
Vest —- viljegauk,
aust — giljegauk,
sud —- saagauk,
nor — naagauk (= liggjøk).
Flyver gjøken paa den tid, den kommer om vaaren, frem
og tilbage langs elvene, saa bliver der lidet laks den sommer;
flokkes den om husene, saa vil der snart spørges død eller
ulykke.
En gammel fjeldfin drog med sine ren til kysten i Skibotn
i Lyngen, og da han kom frem, varslede han om en stor ulykke,
thi gjøken havde flere dage itræk galet om skade og tab af
folkeliv.
Samme sommer, straks efter Sankthans, faldt ud et stykke
af Pollfjeld — mellem Lyngsdalen og Pollen — og paa faldet
fulgte tre vældige sjøbaarer, der i Skibotn, eller vel en mil fra
stedet, i Lyngsdalen, gik op til høieste flodmaal og trak sig tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
