Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
FINMARKENS AMT.
til den største fjære. Mange huse og baade gik med, særlig i
Lyngsdalen, og 18 mennesker siges at være omkomne.
Der er adskillige fugle, som daarer, foruden gjøken, saaledes
snetitingen. Ser man den om vaaren første gang paa fastende
hjerte, faar man det aar udslet og stvg, ildelugtende skurv.
Naar man er daaret eller udskidt af lommen, da bliver
melkebunken hele aaret igjennem saa slimet, at den neppe er
spiselig.
Hakkespetten lægger sine eg i de hule stammer. Stænger
man for hullet, flyver hakkespetten bort og søger et straa eller
et haar, hvormed den aabner stængslet. Det straa bringer lykke
for den mand, som har det i sit eie.
Dette er en fælleseuropæisk tro, som allerede Plinius
fortæller om, og som fra Middelhavslandene er trængt stadig længer
nordefter. Oftest knyttes fortællingen til spetterne. Som regel
er midlet en urt eller en rod.
I Tyskland, hvor denne tro har sat sig fast næsten
overalt, kaldes roden «der springwurzel», sprængroden.
I Norge, hvor forestillingen ellers er sjelden, er det
almindelige navn «laasgras», d. v. s. et græs, som bringer en laas
til at springe op.
Sætter tiuren eller rypen sig paa taget, saa dør mand eller
kone. Endnu værre er det, om rypen kommer ind i gangen.
I Assebakte kom en rype flaksende ned gjennem piben, og
husmoderen tog den og aflivede den skyndsomst. Inden aar og
dag laa hun i graven.
Tager svanen sommerophold i en grænd, da varsler det
hyppige dødsfald i grænden i det aar.
Firbenet ansees for meget giftigt. Dræber man et firben,
faar man syv af sine største synder forladte.
En gammel jæger, som havde skudt en and og havde lagt
bøssen fra sig i græsset, fandt et firben snoet om løbet, og med
den bøsse dræbte han aldrig vildt mere.
En jæger, som møder en frosk, faar ingen fangst den dag;
kommer en frosk i huset, er det varsel om dødsfald. Bindes en
frosk fast til en ond haand med et klæde, saa gaar materien ud,
og man kan kaste frosken.
Indvoldsorme kan man drikke i sig med vand, særlig om
vaaren, naar sneen holder paa at gaa. Disse orme vokser da i
mennesket og formerer sig, Sivggek olbmu sisa.
Den, som drikker i sig froskeeg, har drukket døden i sig;
eggene dør ikke i mennesket, men vokser heller.
Om maanederne heder det:
Februar maaned talte som saa: «Dersom jeg var i søster
januars sted, vilde jeg faa mændenes bagdel fastfrosset paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
