Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
FINMARKENS AMT.
sig hurtigere, og ser man fremdeles paa det, kommer det
nærmere og nærmere, til det endelig kommer til en.
Ældre folk forbyder derfor børn at staa og se eller tale til
nordlyset.
Naar nordlyset bevæger sig hurtig og samler sig mod en
himmelegn, saa ventes veiret fra den kant.
Om torden. Naar tordenslagene er usædvanlig voldsomme,
og naar det lyner mere end sædvanlig, da er der paa
vedkommende sted ført et ugudeligt liv med banden, kortspil,
drukkenskab, horeri og lignende.
Torden kaldes ofte af finnerne Hærra vuoibme, Herrens kraft.
Tordenen ansees for at være et levende væsen, som
arbeider paa Guds befaling.
Högström omtaler, hvorledes finner, da de blev spurgt, om
stærk torden var hørt i fjeldene, svarede: «Gud hørtes at leve
endnu i sidste sommer.»
Dette hændte dog langt tilbage i tiden.
Naar lynene om vinteren er hvide, bliver det sne, er blinkene
røde, bliver det regn og mildt veir.
Naar tordenen om sommeren slaar med tunge slag og dump
lyd, bliver det koldere veir; er slagene lette og ligesom rullende,
betyder det langvarigt solskin. Farer tordenveiret mod havet,
bliver det kolde havvinde med skodde og koldere veir.
Klar himmel og stille paa selve nytaarsaften varsler et mindre
godt aar baade paa land og hav.
Klar himmel helligtrekongersdagen med rødligt skin af solens
straaler paa fjeldsiderne er mærke paa en varm sommer.
Hvis solen tiner sne, selv om det er lidet, mellem
Mathisdagen, 24de februar, og Maria bebudelsesdag, 25de marts, saa er
det mærke paa en kold vaar; men det er mærke paa en mild
vaar, hvis det er koldt veir til 6te april.
Hvis der paa Maria bebudelsesdag er klart veir og stille,
bliver det mindre godt sommerfiske; men snefald og nordlig vind
er et godt mærke, især for seifisket til sommeren.
Sankthansdagen, 24de juni, der betragtes som sommerens
første dag, koges første gang den saakaldte Cuvkko-mielkke,
sammenløbet melk, og fra den dag kan der ystes. Sommerens ostelykke
bliver ikke god, hvis man lager ost før.
Mærke paa kold sommer er det, at tordenen høres før
Sankthans.
Hekseformularer. Finnerne har en formular, ved hjælp af
hvilken de tror at kunne tage kraften fra en brydende bølge,
saa at den ikke fylder baaden.
Denne formular er omtrent af fadervorets længde, og den,
som kan formularen, maa læse den sagte for sig selv, hver gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
