Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERTRO.
311
han kommer i en baad og lægger fra land, selv om det er godt
veir, og han har et lidet stykke at fare. Glemmer han at gjøre
dette, bliver formularen uden virkning for ham senere.
Formularen maa følgelig læses for hver baadtur, man gjør.
Naar der saa indtræffer uveir paa sjøen, kan man være
sikker for ikke at omkomme derved, at baaden fyldes af bølger,
som bryder, men ikke for kuldseiling.
Naar bølgen truer med at bryde over baaden, reiser
vedkommende sig op, ser mod bølgen, plystrer, njurgada, og vifter
samtidig med høire haand til bølgen. Den truende bølge bryder
øieblikkelig og skummer, før den naar baaden.
Man sætter ondt paa andre oftest ved dødninger, men til
dette behøver man en formular.
For at redde eller fri en fra paasatte dødninger maa man
være dygtigere i kunsten end han, som har sat dem paa. Hertil
bruges ogsaa formularer, undertiden med brændevin, hvoraf
troldkarlen helder lidt i sin ene haand, og den besatte faar deri se
billedet af ugjerningsmanden.
Undertiden spørges den besatte, om han vil have dødningerne
sat paa ugjerningsmanden selv eller sendt til den kirkegaard,
hvor de hører hjemme.
Den store rolle, dødningerne spiller i finnernes folketro og
trolddom, vidner om, at troen paa og dyrkelsen af dødninger er
gammel og national hos dem. De gamle forestillinger om
dødningerne har, som i saa mange tilfælde, saaledes ogsaa i de to
foranstaaende midler, været levende nok til at trænge den kristne
magis djævle og onde aander ud og sætte den hjemlige
dødninge-tro isteden.
En trylleformular bruges til at faa ræven til at springe lige
paa den spændte rævesaks. Dog maa ræven træffe til at være
nogenlunde nær saksen. Den springer med skrigende lyd i saksen.
Hermed kan sammenlignes de norske «fiskebønner» og
«veide-bønner».
Formularer bruges ogsaa, naar to troldkarle træffes og vil
forsøge sine kunster.
Det heder, at i gamle dage maatte den svagere i kunsten
bukke under enten straks eller kort tid efter.
Denne tro er af finsk oprindelse. Ogsaa fra andre folk af
samme stamme, f. eks. samojederne, har man fortællinger om en
slig væddekamp mellem to troldkarle (to tadibéer).
Skal en lære sine troldkunster fra sig til en anden, maa de
begge gaa ind paa en kirkegaard (jfr. ogsaa Qvigstad og Sandberg,
«Eventyr», pag. 183 og 190 o.s.v.); ellers vil den, som skal lære
hekseformularerne, ikke huske dem i længden; læres de paa en
kirkegaard, sidder de fast i hukommelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
