- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
313

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERTRO.

313

jeg spiser tyttebær rød’
med Jesu pine og død.

Et lignende vers er der fra Nordland:

Jeg plukker enebær blaa,
Jesu kors staar paa:
jeg plukker enebær hvid,
Jesus selv er lig.

Som i nordisk folketro staar ogsaa hos finnerne dyrenes
sygdomme oftest i forbindelse med usynlige væsener. Særlig om
kolik heder det, at det er et uvæsen, trold, som rider paa dyrets
ryg. Falder et dyr pludselig om, er det et eller andet usynligt
væsen, som har skudt paa det med sin pil.

Bliver dyrene i et fjøs syge, tror man, at troldskab enten
af sig selv eller ved andres paasætning har sneget sig ind i fjøset
og taget tilhold der.

Naar troldet begynder at ride paa dyret, gjælder det at faa
det fjernet. Dertil bruges en riskvist, med hvilken man slaar
dyret paa ryggen og paa siderne, eller man tager en enebærbusk,
tørrer den godt ved ilden og tænder ild paa den ; med den
flammende busk slaar man paa samme maade som med riskvisten.

Større dyr forsøger man at jage ud i saa dybt vand, at det
gaar over ryggen paa dyret; mindre dyr puttes i en vandstamp
eller helst i løipningsgryden fyldt med vand, som ikke er for
varmt.

Der bruges ogsaa den saakaldte kraakefod, garjaga^a, der lages
af tvundet uldgarn saa lang, at den gaar omkring dyret ved de
bagerste ribben; den bindes paa om aftenen med enderne
knyttede paa ryggen af dyret.

Dette middel troes at have bedst virkning, hvis det lages
af en troldkyndig mand.

Kraakefod benyttes og, naar dyret hovner op over maven,
eller da gives ogsaa marfloer, som man finder under stenene i
fjæren. Disse heldes i dyret med vand.

Har troldskab sneget sig ind i fjøset og taget sit tilhold der,
anvendes kun ét middel, nemlig om aftenen, naar alle kreaturerne
er bundne, at skyde tre skud med løst krudt fra døren mod
røghullet eller ogsaa i retning fra døren mod glughullet.

Hænder det i et fjøs, at dyr i en bestemt baas sygner hen,
det ene efter det andet, er der intet andet at gjøre end at holde
dyr borte fra denne baas, til man faar fat i en kyndig person,
der gaar alene ind i fjøset og anmoder uvæsenerne om at fjerne
sit hus og stel, idet han undskylder fjøsets eller gammens eier
med, at han har sat op sit hus i den gode tro, at pladsen var
ryddig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free