- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
338

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

FINMARKENS AMT.

Finnerne raadspurgte sin runebomme, bragte sine ofre, og da
de troede baade paa sine egne guder og de kristnes Gud, saa fik
de en dobbelt daab og en dobbelt altergang.

«De er alle mest omdøbte med noaidedaab,» siger von Westen
om finnerne i Ofoten og Tysfjord, «offer vil jeg ikke engang tale
om, thi de er uden ende,» og desuden drak de Sarakkas kalk og
Guds kalk sammen.

Hedenskabet kan ikke have været saa ondartet, naar von Westen
paa en sommerreise overbeviste 1 000 finner i Finmarken. Han
berøvede finnerne deres runebommer og havde over 100 saadanne, da
han var hos præsten Randulf i Nærø, og samme Randulf beretter om
en student, missionær Kildal, som i Ofoten brændte over 40
finne-altere. De hedninger, der lader sig behandle saaledes, er ikke
ondartede, og andre folkeslag, hvis helligdomme er krænkede paa
lignende maade, har baade efter den orientalske og europæiske historie
vidst at befri sig for saadanne apostle, naar disse var ubevæbnede.

De, som har virket som missionærer blandt finnerne, har
visselig lidt meget ondt; veiene er lange, klimatet haardt,
stormene voldsomme, urensligheden var stor, stellet daarligt,
levemaaden elendig. Men de hedenske finner var paa von Westens
tid spagfærdige nok, hvilket en anden ytring af von Westen
selv viser:

«Hvor ugudelige og hedenske finnerne har været, vil jeg
heller forbinde mig til at omvende ved Guds naade 20 af de
arrigste finner end 10 af de hovmodige, ugudelige nordmænd.»

De kristne finner af den læstadianske retning, som dræbte
og piskede folk i Koutokeino i 1852, var mere ondartede end
de hedninger, over hvilke der klages saa bitterlig.

Imidlertid maa von Westen bedømmes efter sin tid, og de
udtryk, som nidkjære geistlige bruger, er jo ikke altid at tage
efter bogstaven. Det er sikkert, at han har næret en oprigtig
iver for finnerne. Kristiansands bispestol blev ham tilbudt, men
han vilde ikke rive sig løs fra sine kjære finner.

Hans taalmodige hustru fandt sig i, at han fyldte huset
i Trondhjem med finner, og han færdedes gjerne mellem disse
sine «velsignede børn». Hammond har sagt, at han gjerne reiste
100 mil for at faa en hedensk fin under sin paavirkning.

Hver enkelt fins religiøse og overtroiske mening var
gjenstand for von Westens omhyggelige undersøgelse.

Von Westens sidste aar var et liv i fortrædeligheder og
sygdom, og endnu ikke 45 aar gammel døde han den 9de april 1727
Han var saa fattig, at der ingen tale blev holdt ved hans grav.
Hans hustru, der var 25 aar ældre end ham, og som var en
velstaaende enke, da han giftede sig med hende, overlevede ham
i mange aar og døde forglemt i yderste fattigdom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free