- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
337

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.

337

nernes tungemaal, saa han forstod det fuldkomment, og han kunde
tale det temmelig godt; han besad en ubegrændset arbeidslyst og
stor arbeidsevne. Derhos havde han viljekraft og hensynsløs
energi og sparede ikke sig selv. Da han ikke tog hensyn og
havde en hvas tunge, kom han i unødige vanskeligheder.

Han var tilbøielig til at paakalde den verdslige øvrigheds bistaud,
naar han ikke kunde naa sit maal ved aandelige midler, og alle
gamle bestemmelser i love brugte han til at tvinge. Derhos
havde han et sjeldent inkvisitionstalent, som han brugte mod de
stakkels finner, naar han skulde undersøge deres saakaldte
djævelske afskyelighed med afgudsdyrkelse og trolddom. Derhos
udspurgte han finnerne om deres naboer og flk dem til at sladre.

Allerede menigheden i Vedø klagede til biskopen og kongen
over den besværlige præst, der var døv for modsigelser.

Han var en daarlig administrator og regnskabsfører og havde
ogsaa i den anledning ubehageligheder. Han var vidtløftig i alt,
hvad han tog sig til.

1716 gjorde von Westen sin første reise til Finmarken; han
besøgte da Vadsø, reiste over til Tana, videre til Kjøllefjord,
Kjelvik, Hammerfest, Talvik, Loppen og saa videre gjennem
Tromsø amt, Nordland og Nordre Trondhjems amt.

Det heder, at von Westen paa denne reise i Finmarken havde
overbevist 1000 sjøfinner og fjeldfinner om deres vildfarelser,
men man kan vide, at den kristendomstilegnelse, som kunde
bibringes en saa spredt befolkning paa nogle maaneder, ikke har
været særdeles fyldig.

En anden reise foretog von Westen i 1718 og reiste ogsaa
da først til Vadsø og nogenlunde paa de samme steder som paa
sin første reise.

Den tredje reise i 1722 gik til finnerne i Nordland og i
det trondhjemske.

Von Westen maa have havt en stor evne til at skræmme
finner. Det heder, at nogle finner blev saa tungsindige, at de
vilde tage livet af sig, og der maatte holdes vagt over dem nat
og dag; andre faldt i dyb anger og tvilede, om de kunde faa
Guds naade. Nogle klagede over, at de efter sin omvendelse
ikke kunde have ro for djævelen. Nogle finner kunde saaledes
ikke om natten ligge i sin seng for djævelen og bad, om de
maatte ligge paa von Westens gulv; der rørte djævelen dem ikke.

Den skildring von Westen giver af finnernes tilstand, er
tydeligvis overdreven. Naar han saaledes skriver til
missions-kollegiet, at «saa mange finner, som bor fra Tromsø og alt ind til
Trondhjem, var ikke alene hedninger, men saadanne hedninger,
hvis lige neppe skal findes enten i den orientalske eller europæiske
historie», saa er jo dette en fanatisk mands tale.

22 — Finmarkens amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free