Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.
343
disse ophøiede følelser; de maa. give dem luft gjennem lyd, thi
ellers vilde deres hjerte briste.»
Sammen med disse lyd og ulyd fulgte eiendommelige
bevægelser af kroppen. De stod op fra sin plads i kirken eller
det værelse, hvor der prækedes, omfavnede hverandre i
henrykkelse, dansede, og tilslut faldt de i afmagt.
Ofte hændte det, at flere paa en gang gav sine følelser luft,
og da blev larmen i kirken næsten øredøvende, og ikke engang
en stemme, som Læstadius’s, kunde gjøre sig hørt.
Disse følelsesudbrud ansaa denne eiendommelige mand som
et tydeligt bevis paa Guds aands virksomhed. Det kunde
derfor ikke falde ham ind at standse denne larm og bulder i
kirken, men han glædede sig tvertimod over dette som et synligt
tegn paa, at aandeligt liv begyndte at vaagne. Han siger
nemlig: «De vaktes aandelige røster i kirken kan ikke tie,
saalænge der Andes en gnist af levende tro i deres hjerter. Men
med den aandelige død følger ogsaa den aandelige dødsstilhed i
kirken : ingen sukker, ingen græder, ingen klynker, ingen jamrer
sig, ingen udstøder et angstskrig eller glædesskrig.»
Efterhaanden som disse ytringer af en opspilet
indbildningskraft blev mere og mere almindelige, greb vækkelsen om sig, og
snart strakte den sig langt udover Karesuandos grændser. For at
sprede vækkelsen sendte Læstadius ud en hel del lægprædikanter,
blandt hvilke kateketen Johan Raattamaa var den betydeligste.
Ligesom lærens fader selv ved trudsel om streng straf i det
mest hensynsløse sprog søgte at vække samvittigheden, saaledes
vilde ogsaa hans tilhængere bruge loven i hele dens strenghed.
Men da de manglede dannelse og finfølelse, saa blev deres
forkyndelse, som var ledsaget af forbandelser, raa og ublufærdig.
Alle ansaa sig forpligtet til med iver at virke for at omvende
andre ; et godt middel troede man at have i det saakaldte
aandelige ban: man sagde til enhver, som ikke hørte til læstadianerne,
lige ud, at han var djævelens barn. Læstadius forsvarede dette
aandelige ban, der anvendtes baade mod præster og lægmænd.
Unegtelig opnaaede Læstadius ved sin bodspræken, ät
utugt og bedragerier, tyverier og andre grove forbrydelser blev
sjeldnere, men i Norge gav de anledning til mord og
voldshandlinger.
Eiendommelig for denne mærkværdige bevægelse er ogsaa
den bod, som dens tilhængere fordrede.
Paa grund af det aandelige præstedømme, som tilhørte alle
lærens tilhængere, ansaa de sig berettigede til at undersøge den
enkeltes sjælstilstand og til at gjøre ham nærgaaende
spørgsmaal. «Har du stjaalet? har du været drukken?» o. s. v.
Den angerfulde maatte oprigtig bekjende, hvilke synder han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
