Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
FINMARKENS AMT.
Lars Levi Læstadius blev født af fattige forældre paa
nybygget Jäckvik i Arjeplougs lappmarksmenighed den 10de januar 1800.
Fra Hernøsands gymnasium blev han student i Upsala og
i 1825 præst.
Læstadius blev først kjendt som botaniker, idet han som
student gjennemstréifede Lappmarkerne og opdagede mange vækster,
som ikke tidligere var kjendte i den svenske flora. Et nøiere
kjendskab til den svenske fjeldflora end Læstadius havde neppe
nogen paa hans tid, særlig ansaaes han som den bedste kjender
af Lapplands vidjer, og paa dette omraade ansaaes han som en
autoritet af tidens største botanikere. Han var ogsaa deltager i den
franske ekspedition under Gaimard i 1838 (se bind I, pag. 22 og 24).
Allerede i 1826 udnævntes han til præst i Karesuando
menighed.
I Karesuando kjæmpede Læstadius mod finnernes
drukkenskab og usædelighed. Han vilde vække sine tilhørere af deres
aandelige søvn, og hans prækener lød som en stormklokke i den
enslige fjeldbygd.
Imidlertid blev Læstadius en høist eiendommelig
bodspræ-dikant. For at kunne gjøre sig forstaaelig for finnerne betjente
han sig af udtryksmaader, billeder og sammenligninger saa raa
og grove, at det maatte virke i høieste grad anstødelig paa folk
med en smule finfølelse. Men skjønt han udmalede for eksempel
brændevinsdrikkingen paa en saa kynisk maade, at det neppe tør
gjengives paa tryk, saa lykkedes det ham dog paa denne maade
at vække afsky for denne last hos sine fordums forfaldne
tilhørere.
Det var først omkring 1845, at Læstadius begyndte med sin
nye prækemaade, og vinteren 1846 strømmede folk til hans kirke
fra alle kanter.
Han fortsatte ufortrødent for talrige tilhørere at forkynde
loven i det hensynsløseste sprog og forklare straffedommene i
lignelser, som til den grad var blottet for literær blufærdighed,
at kun menighedens låve kulturelle standpunkt var en
undskyldning for at bruge dem.
Læstadius’s prækener fremkaldte vækkelser, der var ledsaget
af forskjellige underlige følelsesudbrud. De, paa hvem hans
prækener gjorde indtryk, begyndte nemlig at frembringe ulyd
af forskjellig slags.
Læstadius beskriver selv disse følelsesudbrud paa følgende
maade:
«Hvis lovens lyn fra Sinai bjerg træffer det sønderknuste
hjerte, saa bryder der frem et angstskrig fra nogle kvinder. Er
det en straale af evangeliets lys, som træffer dem, saa maa de
udstøde et glædesskrig. Og det staar ikke i deres magt at kue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
