- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
351

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.

351

Vaaren 1852 kom den til Koutokeino udnævnte præst, senere
biskop Hvoslef, der var sproget fuldkommen mægtig, og Stockfleth
reiste. Der var forholdsvis roligt udover sommeren, men sidst
paa denne kom de gamle ledere tilbage efter udstaaet straf. Der
lød nu ogsaa trudsler om hevn, især mod handelsmand Ruth,
fordi denne havde maattet optræde som vidne imod dem;
dernæst mod den konstituerede lensmand Bucht, fordi de mente, at
han havde behandlet dem haardt under arresteringen. Mod
handelsmand Ruth havde desuden fiunen Aslak Hætta et gammelt nag.

Hadefulde ytringer faldt fra Aslak Hætta allerede tidlig paa
høsten; da hed det, at «den røde hane skulde gale over Ruths
hus. Der skulde staa et blodbad paa Rabben (stedet, hvor Ruths
huse stod). Vand- og brødstraffen skulde nok blive betalt o. s. v.»

Allerede da den første sne havde lagt sig, blev der mellem
anførerne og deres tilhængere lagt planer om at drage til
Koutokeino for at præke omvendelse og dræbe dem, der ikke vilde
omvende sig. Paa forhaand var handelsmand Ruth og lensmand
Bucht udseede til at dræbes, fordi de, som Aslak Hætta sagde,
var ubodfærdige, og da var det ingen synd at dræbe dem.
Derpaa skulde Ruths huse, kirken og præstegaarden opbrændes;
præsten med familie og tyende samt Ruths hustru skulde da
ifølge denne plan føres til deres renby, forat de der kunde
omvendes. Denne plan synes dog kun at være lederen bekjendt.

Det var hovedlederne og fornemmelig Aslak om at gjøre at
samle tilstrækkelig styrke, og hertil brugtes baade overtalelse og
trudsler for at formaa saa mange som muligt til at flytte til deres
renby. For at bringe dem did, der endnu ikke godvillig vilde
komme, drev de deres rensdyr derhen for derved at tvinge eierne
til at følge efter. Endog vold blev anvendt mod de gjenstridige.

Søndag aften den 7de november forlod lederne med et følge
af omkring 30 personer, mænd og kvinder, sin renby. Underveis
søgte de paa sædvanlig maade at forstærke dette følge. Paa
veien til Koutokeino tog den vilde flok ind hos en af de
fastboende; manden var fraværende, men de hjemmeværende 4
kvinder blev mishandlede med ris, hvoraf der medbragtes et helt
læs fra renbyen.

Tidlig mandag morgen den 8de november brød følget op for
saa hurtig som muligt at naa til bestemmelsesstedet. Paa veien
til Koutokeino kjørte Aslak bagefter, forsynet med en stor klubbe
i pulken, og passede nøie paa, at ingen skulde undkomme.

I Koutokeino gik de først til skydsskafferen og piskede ham
og hans husfæller. Derpaa begav den hele skare sig, bevæbnet
med klubber og lange tykke birkestøre, hen til Ruths bolig. Her
fandt de udenfor huset lensmand Bucht og handelsmand Ruth og
dennes tjenestegut. Først blev Bucht angreben af Aslak Hætta

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free