Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
FINMARKENS AMT.
Alten med anmodning om, at denne straks skulde sende
politiassistance for at faa 6 ledere arresterede og opretholde ordenen
paa kirkestedet. Inden dette kunde ske, samlede de 6
hovedledere, forstærkede med 4 andre, sig i kirkeværgens hus og
forblev der under støi og hujen den hele dag. De, som havde
aanden, kunde ikke synde. De var lemmer paa Gud, og Gud
kunde ikke straffe og dømme sine egne lemmer; de var døde og
kunde derfor ikke dø mere, de havde kun aandelige legemer.
De var Gud Fader, Sønnen og Aanden.
De mest voldsomme blev kort efter arresterede for deres
brud saavel paa kirkefreden som den borgerlige orden. Men der
var andre aandelige, som blev et slags nye ledere.
Søndag den 10de november 1851, medens Stockfleth knælede for
alteret, lød der fra prækestolen en klar og lydelig røst, som
udtalte fordømmelsesdom over præsten; saadanne præster burde ikke
taales, og menigheden opfordredes til nu at slutte sig til agitatoren.
Han lod sig uden modstand føre ned af prækestolen, men han
stillede sig i kordøren og prækede videre, indtil de fra Alten
ankomne politiassistenter under fortvilet modstand førte ham ud,
fulgt af flere, som med magt søgte at rive ham løs.
I februar 1852 kom stiftamtmanden og biskopen til
Kouto-keino, og forhørene begyndte.
Ialt blev 22 personer idømt haardere og mildere straffe. 4
af de domfældte ansøgte kongen om benaadning, fordi de vilde
undersøge, om kongen var omvendt eller ikke, og da han ikke
frigav dem for straffen, sagde de, at kongen var uomvendt.
Fra Koutokeino skrev biskop Juell den 18de februar 1852,
et brev til provsten Læstadius, der havde vakt denne røre,
for at formaa ham til at hjælpe med til at berolige finnerne.
Biskopen skrev blandt andet: «Jeg tør haabe, at vor ærede
medbroder i Herren, naar De maatte i Deres menighed støde paa
nogen koutokeinolap, rækker os haanden ved at foreholde
vedkommende den i Guds eget ord anviste og eneste vei til frelse
for sjælene, hvilket vilde være saa meget mere ønskeligt, som
lapperne paaberaaber sig hr. provsten som autoritet for flere af
deres vildfarende meninger og benytter ytringer, som skal være
faldne af Dem i samtale eller prædiken, og som maa være ilde
forstaaede og opfattede, som bestyrkelse for deres egne vrange
og farlige lærdomme. Det skulde derfor ikke alene være
ønskeligt, men høist fornødent, om hr. provsten vilde i en skriftlig
erklæring til Koutokeino menighed betage denne det paaskud til
at anse sig berettiget til Deres medhold i skriftstridige og
guds-bespottelige lærdomme.»
Dette brev besvarede Læstadius med talemaader og kritik af
de norske autoriteters optræden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
