Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN. 353
gende Avcce, hvor de fleste af Koutokeinos fastboende pleiede at
tilbringe vinteren. Med kirkesangeren i spidsen begav nu herfra
16 mænd og 3 kvinder sig paa vei til Koutokeino. Da de kom
et, stykke frem, saa de i den halvmørke eftermiddag luerne af
de brændende huse der. Voldsmændene kom dem imøde og
spurgte, om avccefolkene vilde overgive sig. Da disse svarede
nei, rykkede finnerne frem, bevæbnede med klubber og støre,
men blev efter et kort slagsmaal overmandede, uagtet de i antal
var dobbelt saa mange. De blev nu bundne og indsatte, først
i præstens stabbur, og derfra i arrest transporterede til Alten. To
af dem døde i arresten af de saar, de havde faaet i kampen.
I den retssag, som blev reist, blev ialt 33 personer tiltalte
lor mord, mordbrand, vold paa personer, gods o. s. v. 5 blev
dømte til døden, nemlig Aslak Hætta, Lars Hætta, Mons Sombv,
Elen Skum og Henrik Skum.
8 blev dømte til strafarbeide paa livstid og de andre til
strafarbeide paa længere og kortere tid. Heurettet blev imidlertid
kun Aslak Hætta og Mons Somby, hvilket skede den 14de
oktober 1854 i Alten.
En troppeafdeling kom da fra Tromsø, og en masse mennesker
deriblandt en hel del finner fra Koutokeino, var tilstede ved
henrettelsen.
Mons Somby var hele tiden rolig og lod sit hoved falde
uden at indrømme at have gjort noget galt.
Aslak Hætta stod til det sidste i den formening, at han
skulde blive benaadet. Først da Mons var henrettet, sank han
sammen, hjdede paa veien til skafottet og satte sig til modværge,
saa der maatte bruges magt.
Lars Hætta blev benaadet paa grund af sin ungdom; han
opførte sig vel i strafanstalten i Kristiania, bistod professor Friis
med oversættelsen paa finsk af det nye testamente og andre bøger.
Han blev i 1867 benaadet og fulgte samme aar professorerne
L. Kr. Daa og J. Friis paa deres reise til Finmarken og russisk
Lappmarken.
Man viser endnu i Alten med gru det sted, hvor de 2 finner
blev henrettet, og straffen har vistnok bidraget til, at den
læstadianske bevægelse ikke har givet anledning til andre voldsomheder
end skriging, hopping og brøling.
Den religiøse vækkelse fra Læstadius har vundet stor
fremgang fornemmelig blandt finnerne og blandt kvænerne i Finland,
Sverige og Norge. Den kom til Varanger omkring aaret 1860,
hvor den har holdt sig baade i Sydvaranger og Vadsø
præstegjeld og i Vardø og andre steder.
Kun undtagelsesvis har det lykkedes de kvænske religiøse
ivrere at vinde tilhængere blandt den norske befolkning; de som
23 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
