Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
FINMARKENS AMT.
nu ligger. Denne nye kirke er indviet 29de september 1885 til
St. Michael.
Præstebolig eies af missionen nær kirken.
Senere er Altengaard i 1900 solgt af missionen til staten,
og her er nu eksercerplads.
Synderlig tilslutning har ikke katholicismen fundet i
Finmarken.
Den katholske mission har et hospital i Hammerfest, St.
Vincents hospital. Sygepleierskerne er fire Elisabethsøstre (Die
grauen Schwestern der heiligen Elisabeth). Disse kom til
Hammerfest i 1880, og i 1881 kjøbtes der en bygning, som
indrettedes til hospital. Moderhuset er i Breslau.
Sagn. En hel del sagn blandt finnerne knytter sig til de
overfald, for hvilke de i tidernes løb har været udsat, særlig fra
det af finnerne saa frygtede folk, som kaldes tsjuder.
Paa samme maade er der en hel del sagn blandt
nordmændene og finnerne ved kysten, som vel er minder om overfald og
plyndringer af russere.
At deslige overfald fra naboerne har fundet sted, er, som
senere omtalt under Finmarkens historie, sikkert nok, og
forsaavidt har vistnok historiske begivenheder ligget til grund
for sagnene, om end disse i sin nuværende form er digtning
eller laan.
Tsjuderne, med hvilke de finske sagn beskjæftiger sig saa
meget, har været et folk, der stod nær kvænerne og karelerne.
Stockfleth og Friis mente, at ordet «tsjudek» i finsk
sprogbrug efterhaanden var gaaet over til at betegne «fiende» i
almindelighed uden hensyn til nationaliteten, men denne opfatning
er efter Qvigstad og Sandberg ikke holdbar.
Tsjuderne var oprindelig vistnok benævnelsen paa en mægtig
finnisk folkestamme, der i oldtiden beboede den østlige del af det
nuværende europæiske Rusland fra Hvidehavet i nord og sydover
til egnene mod det kaspiske og sorte hav, men hvoraf nu kun
er svage rester tilbage i de russiske guvernementer Novgorod og
Olonetz. Navnet anføres noget forvansket som «tuidi» hos den
gotiske historieskriver Jordanes i opregningen af de folkefærd,
som kong Hermanrik i det 4de aarhundrede e. Kr. lagde under
sit herredømme. Men under benævnelsen tsjnder har man meget
langt tilbage i tiden foruden dette urfolk tillige indbefattet andre
finniske folkefærd, saasom de gamle nordmænds kvenir (i det
nordlige Sverige og Finland) og bjarmer i Karelen (russisk
Savo-lotscheskaja tschud), om end vistnok hverken finlændere eller
kareler nogensinde har vedkjendt sig navnet, som de efter sit
sprogs beskaffenhed ikke engang kan udtale. Nu er det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
