Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN.
363
tsjudenavn baade blandt nordboere og russere forlængst glemt,
men blandt finnerne lever det, og de rædselsfulde minder, det
fremkalder, danner et tilknytningspunkt for den fælles nationale
bevidsthed hos dette folk, som forskjel i statssamfund, religion,
sæder og levemaade forøvrigt paa mange maader har søndret
og splittet.
Som et svagt, ukrigersk folk var det især finnerne, der flk
undgjælde for de vilde tsjuders umættelige rovbegjær, hvorved
finnerne fra sine gamle grændseskjel ved Hvidehavets kyster
mere og mere blev trængt tilbage mod nord, indtil deres
omraade efterhaanden indskrænkedes til det yderste nordens øde
ørkenlandskaber. Men heller ikke der. kunde deres rovlystne
stamfrænder unde dem ro. 1 det finlandske epos «Kalevala»
heder det, at de karelske helte tidlig gjorde tog til Pohjola
(finnernes land) for der at vinde bytte. Disse røvertog har kareler
og kvæner senere idelig fortsat, og traditionen fortæller de
forfærdeligste ting om den raahed og grusomhed, hvormed de gik
frem. Derfor har mindet om tsjndefolket med blodrøde træk
fæstet sig i finnernes erindring, saa at de lige ind i vor tid i
lidet befærdede egne endnu ikke tror sig sikre for besøg af tsjuder.
Stockfleth med følge skal sommeren 1841 ved indsjøen
Tsjoalb-mejavrre have stødt paa nogle skoltefinner, der skyndsomt tog
flugten for de fremmede i den tanke, at de var tsjuder.
Et uhyggeligt tilfælde berettes høsten 1884 fra den før
anlægget af Ofotbanen afsides fjeldbygd i svensk Lappmarken
Juk-kasjärvis sogn ved Kalikselvens kilder, hvor to kvænsktalende
reisende forvildede sig i ødemarken. De fandt omsider frem til
en finneby, men der blev de skudt af finnerne som tsjudiske
røvere.
Tsjudesagnene hos finnerne bliver talrigere østover. En hel
del hører vistnok til fablernes verden. Det er altid herjinger
og blodsudgydelse, der tales om, og finuerne reddes ved de
svageres vaaben, list og rænker.
Helten i disse beretninger, hvor tsjuderne føres bag lyset
og tilsidst beredes en ynkelig død, er i regelen veiviseren
Laure-kasj eller Laurukasj (kvænsk Laurukainen). Denne skikkelse
stammer fra den mythiske tidsalder og optræder under navn af
Larikka ogsaa i oldsagnene fra Karelen, hvor landets ældste beboere
var finner. Laurekasj er urtypen for alle finnehelte i kampen
mod tsjuderne, og beretningen om hans bedrifter varierer i det
uendelige.
Endel tsjudesagn viser, efter hvad Qvigstad og Sandberg
videre beretter, hen til begivenheder fra ufredstiderne mellem
Rusland og Sverige-Finland og mellem Sverige-Finland og den
norsk-danske ståt. Under nordmændenes, russernes og svenskernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
