Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN.
371
rundt om i Norge, men de gamle viser om dem synes nu glemt
uden i Peder Syvs danske form. Grunden hertil er vistnok
væsentlig den, at sagnemnet allerede i gammel tid heroppe har
undergaaet en omdigtende bearbeidelse.
Saaledes har digtet hos os forgrenet sig i to skilte viser; den
ene i en række meget forskjellige formninger. Begge peger dog
bestemt tilbage til Hagbardsagnet, for et par punkters
vedkommende endog til en ældre og oprindeliges form end den, som
Saxo og den danske folkevise om Hagbard gjengiver.
Vor vise om Kjølneskongen er den ene af disse; den anden
er den gamle elskovsballade om Bendikt og Aarolilja.
Til disse to norske viser svarer ogsaa en dansk hos P. Syv,
Edmund og Bendikt, hvis poetiske holdning og udtværede
længde, 127 vers, henviser den til de senere roman visers tid.
Ogsaa denne danske form har imidlertid bevaret et par navne
og et enkelt træk, som stammer fra oldlitteraturens
Hagbards-sagn og ikke gjenfindes i den danske og svenske vise om
Hagbard og Signe: Navnene Edmund, som synes at være en
modernisering af Haamund eller Hermund, Hagbards fader, og
Høg Hermanssøn, som synes at gjengive hans broder Hakes
navn. Faderen kaldtes i oldlitteraturen dels Haamund og dels
Hermund.
I sin nuværende skikkelse kan denne vise om Edmund og
Bendikt ikke være kilden til de norske viser om
Kjølneskongen og Bendikt og Aarolilja. De maa snarest alle tre
betragtes som forgreninger af samme originalvise; den danske
og Bendikt og Aarolilja dog i en stærkt overarbeidet form.
Ogsaa visen om Bendikt og Aarolilja er nemlig i tidernes løb
blevet adskillig afændret dels ved laan fra den danske
Hag-bardsvise og andre viser, dels ogsaa ved at farves af en
betydelig digterfantasi. Den staar ikke alene poetisk langt over de
to andre, men den hører som digt betragtet i det hele til de
ypperste kvad af vor gamle viseskat.
I modsætning til den danske vise med dens romanagtige
ud-spinding af emnet og i modsætning til visen om Bendikt og
Aarolilja med sin poetiske udformning har Kjølnesvisen saa at
sige trukket sig sammen ; stedfæstelsen har øiensynlig bevirket,
at visen er opfattet som et historisk sagn og er derved hæmmet
i sin digteriske udvikling.
Kjølnesvisen har endel eiendommeligheder, hvoraf flere er
mærkelige.
Først og fremst har den i modsætning til de andre
viseformer bevaret fra oldsagnet om Hagbard navnet paa den onde
raadgiver, der optræder som forræder overfor Hagbard.
Saxo siger, at han er blind, og kalder ham ßølvisus; i Edda-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
