Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 FINMARKENS AMT.
kvadet om Helge Hundingsbane og i sagaen om Romund
Greips-son er navnet Blindr enn bçlvlsi. BqIvi’s betyder den, som er
tilbøielig til at foraarsage skade eller ulykke. Oldsprogets form
er i traditionen regelret gaaet over til «blinde Bolvisen», som i
tidernes løb er misopfattet som fornavn og farsnavn: «Blinde
Molvigsen», under hvilket navn han optræder hos Kjølneskongen.
Bolvisen er blevet «Molvigsen», vistnok under indflydelse af navnet
paa en nærliggende vik og gaard Molviken.
Visens andet navn Røsten Bendiksen viser ogsaa tilbage til
en gammelnorsk sprogform. Røsten er oprindelig en gammel
form raustan af adjektivet raustr, som betyder modig, kraftig,
rask. Hans navn har været: «enn rauste Bendik», som er blevet
til Røsten Bendiksen. I betydning svarer navnet til Raske
Bendikt i visen om Bendikt og Aarolilja; i en af dennes optegnelser
bruges endog samme ord: «Bendikt han va raust av huga».
Et andet eiendommeligt træk er den død, Blinde Molvigsen
faar: at trædes ihjel af heste, en straf, som kjendes fra
Eddadigtningen. Hertil kommer saa en række egenheder, især gamle
norske ord, som overrasker i en tekstform med dansk sprog fra
Finmarken. Saaledes som vitje, besøge, paa lunde, paa rullestokke;
snipp og snau, som er ren nordlandsk form. Manuskriptet har i 11te
vers «i doe», som øiensynlig er det gamle «i dåi», i
henrykkelse, eller i afdød tilstand (dåinn, afdød). Ogsaa ellers
forekommer her og der norske ord eller sprogformer: som baare i
betydningen bølge.
Aarsagen til stedfæstelsen paa Kjølnes ligger i navnet. I
norske, færøiske og danske viser spiller Køln ved Rhinen en
stor rolle. Benævnelserne skifter ikke lidet i lyd, fra Kaalrin til
Kylen, Kjølen.
I den danske form af Bendiktsvisen er Kolderin det sted,
hvor Benedikt vinder kongedatterens kjærlighed og mister - sit
liv. Dette tyder paa, at ogsaa originalvisen har henlagt scenen
til Køln, og saa er det hele paa grund af navneligheden med
Kjølnes henlagt did, saa meget mere som her fandtes nogle
gamle rudera af mure (sammenlign Grundtvig, Danmarks gamle
folkeviser, III, pag. 386).
Efter sprogformerne skulde man antage, at visen er bragt
til Finmarken af en nordlænding, og saa af nævnte grunde er
blevet lokaliseret ved Kjølnes.
Sagnet om Hagbard er kjendt i Nordland og stedfæstet i
Steigen, og har her bevaret drag, som er ukjendte for sagnet og
viserne ellers.
Disse oplysninger om Kjølnesvisen og dens sammenhæng
med andre viser skyldes professor Moltke Moe. I et netop
publi-seret hefte af «Danske, Ridderviser», udgivne af Axel Olrik, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
