Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
383
og vilde straks tage flugten, men gutten tog dem alle med sig
hjem og fortalte sin fader, hvad drengene havde gjort med ham
ude i skogen, og at de havde villet kaste kvist i hovedet paa
ham, medens han sov. «Havde ikke en af dem vækket mig
netop saa betids,» sagde han, «at jeg flk taget lidt for mig med
den ene haand, saa kunde de snart have skadet synet mit.»
Da faderen hørte det, blev han rasende og begyndte at slaa
løs paa drengene sine; men gutten sagde: «Kjære far, skaan da
den, som var paa min side!» men faderen svarede: «Jeg skaaner
ingen, naar jeg først er kommet i raseri.» Da tog gutten den
ene røver og ståk ham ind i kufterynkerne sine, og saaledes
bergede denne livet; men alle de andre blev slaaet ihjel.
Gutten blev navnkundig for sin styrke. Fra ham stammer
familien Stærk; men ingen af hans efterkommere har
nogensinde naaet stamfaderen i legemskræfter.
Motiverne til dette eventyr er taget dels fra Rusland, dels
fra Norge, og dels fra et norsk motiv, som er vandret fra Norge
til Rusland og derfra til finnerne, saaledes som i det følgende
forklaret.
Det russiske motiv, som ligger til grund, er hentet fra en
kjæmpevise, en saakaldt bylin.
Russerne har en nedarvet digtning i sine byliner, et slags
heltesange eller kjæmpeviser, som danner en række episke kredse,
hver bestaaende af flere eller færre enkelte viser, der slutter sig
sammen . om et fælles midtpunkt.
Den bylin, som er benyttet i det finske eventyr, handler om
helten Dobrynja.
En dag forfulgte Dobrynja tilhest en ridende heltinde, en
«polenitsa»; bagfra gav han hende et vældigt slag i nakken med
sin klubbe. Hun snudde ikke engang paa hovedet. Dobrynja
tænkte da: Jeg tror, jeg har mistet kræfterne; og for at prøve
sig slog han til et vældigt eketræ, som fløi i splinter. Paa ny
red han efter heltinden, fornøiet over, at han var saa stærk, og
slog igjen til af al magt. Hun red som før, uden at bevæge sig.
Da blev han igjen tvilraadig om sin styrke og prøvede sig paa
en vældig kampesten, som han knuste til støv. Da heltinden
saa flk det tredje slag, vendte hun sig og sagde: «Aa, jeg trodde
det var myg, som ståk, og saa er det en russisk kjæmpe, som
prøver sine kræfter.» Hun greb ham i hans gule haar og puttede
hest og mand i lommen. Da snublede hendes egen hest og
klagede over, at den havde faaet dobbelt byrde.
Selv tænkte hun: er kjæmpen gammel, vil jeg kalde ham
far, er han ung og vakker, vil jeg tage ham til mand, liker jeg
ham ikke, saa vil jeg sætte ham paa min ene haand og med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
