Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
391
natten, finder han to unge mænd sovende ved siden af sin kone,
drager sværdet, men mindes det andet raad, vækker sin kone,
som fortæller, at det er hans egne tvillingsønner, født efter hans
afreise.
Efter andre russiske varianter, ogsaa hos Afanasjeff, som
kalder kjøbmandssønnen Ivan Ulykkesstjerne (Nestsjastnoj), sendes
han tre gange til byen efter silke og ligesaa mange gange med
broderier. Lønnen er her tre raad som i det finske eventyr.
Ivan tager tjeneste paa en handelsflaade, som midt ude paa
havet holdes fast og ikke kan komme af flekken. Da Ivan stiger
ned, finder han havkongen og hans datter; foran dem staar der
en huggestabbe med en bile. Havkongen siger, at staal er
værdifuldest, datteren holder paa tin. Ivan giver havkongen ret, og
saa tager kongen bilen, hugger hovedet af datteren og forærer
Ivan tre diamanter. Ivan faar tre af handelsfartøierne, som var
lovet ham for vovestykket, og foreslaar saa eierne af de øvrige
skibe det samme væddemaal som i den første formning.
En tredje formning, ogsaa efter Afanasjeff, der har udgivet
mange bind med russiske eventyr, lader helten vinde en
prinsesse som i det finske eventyr.
Skjønt vort finske eventyr (fra Pasvik), som det straks
springer i øinene, efter hele sin bygning er afhængigt af de russiske
eventyr, har det dog et par drag, som ikke lader sig udlede af
disse, men ogsaa disse drag viser til Rusland; de bygger paa en
russisk bylin om kjøbmanden Sadko, hvilken ogsaa ligger til
grund for de russiske eventyr om dette emne.
Scenen med lodkastningen hører hjemme i bylinen og
forekommer ikke i de russiske eventyr; det finske eventyr maa
derfor have hentet denne skildring fra bylinen, af hvilken der er
mange varianter.
Naar det finske eventyr fortæller om strengespil, som
finnerne ikke kjender, saa er dette et drag af bylinen, efter hvis
fremstilling ’Sadko er en berømt guslispiller. Selve navnet paa
dette russiske nationalinstrument gaar igjen i den finske tekst,
guslik særre.
Grundlaget for bylinen igjen er en fransk roman fra det
14de aarhundrede, ligesom grundlaget for en del af den russiske
bylin om Dobrynja er træk af en norrøn mythe. Navnet er i
denne roman Sadok, som paa hebraisk betyder den retfærdige,
og det besynderlige træk i eventyret og bylinen, at havkongen
har brug for en voldgiftsdommer, har sin forklaring deri, at det
fra først af gjælder et væddemaal, hvor indsatsen er livet; for
en saadan voldgiftsdommer passer navnet den retfærdige.
Den franske romans Sadok er i traditionen tidlig blevet
sammenblandet med den rige Sadko, en bekjendt kjøbmand i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
