Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
FINMARKENS AMT.
gode raad, er udbredt over næsten hele Europa, den anden orn
skibet, som staar stille paa havet, og en mand, som skal ofres,
gaar i Nordeuropa og Rusland hyppigst om i folkeviseform, skjønt
det oprindelige grundlag vistnok er historien om profeten Jonas.
Forbilledet for sammenknytningen af disse to høist
forskjellige emner har finnerne fundet i en række russiske eventyr, som
især er kjendt fra egnene syd, øst og vest for Moskva, i 4
gu-vernementer.
Et af de russiske eventyr, som ligger vort finske nærmest,
har efter Afanasjeffs eventyrsamling følgende indhold:
En kjøbmandssøn har forødt hele sin arv og ser sig om
efter arbeide. En rig kjøbmandsdatter kaster sine øine paa ham
og beder sine forældre om at faa ham til mand. De giver sit
ja, fordi datteren er født med seiershue, og saa finder bryllupet
sted. Den unge kone er en mester i at brodere; hun giver sin
mand et teppe, hun har broderet, som han skal sælge for 100
rubler, men træffer han en god og brav mand, skal han sælge
det for et godt ord. Han træffer da en gammel mand, som
giver ham et godt ord istedetfor penge; det er det raad: Vær
ikke bange for at dø.
Da han kommer hjem og fortæller konen, hvad han har
gjort, takker hun ham og giver ham et tæppe til 500 rubler,
men ogsaa det skal være tilfals for et godt ord. Denne gang
lyder raadet: Væk, undersøg, hug ingen hoveder af. Hjemme
fortæller han om handelen, og konen har dertil intet at sige.
Nu skal hans onkler ud paa en handelsreise; de har
hundrede skibe, han kan med nød og neppe stille et. Ude paa
havet dukker der pludselig op et sjøuhyre og forlanger en mand,
som de nede paa havbunden har brug for til voldgiftsdommer.
Onklerne spørger kjøbmandssønnen; han tænker paa det første
raad og stiger uden frygt ned i havet. Der bliver der forelagt
ham det spørgsmaal, hvad der er mest værdifuldt: guld, sølv
eller kobber. Han svarer kobber, fordi al skillemynt er af
kobber. De giver ham ret, og sjøuhyret fører ham op igjen til
skibet, som det fylder med ædelstene.
Da han naar onklerne igjen, spørger han dem, hvis
ladning er mest værdifuld, alle deres eller hans ene. De peger paa den
store mængde, de har, men han paastaar, at han er rigest.
Tilslut forelægger de sagen for kongen, som først uden videre vil
lade kjøbmandssønnen hænge, men som saa lader dem vise sig
prøver paa ladningerne, og da ædelstenene begynder at lyse i
det mørke værelse, giver han kjøbmandssønnen ret og tilkjender
ham ogsaa onklernes skibe.
I 20 aar færdedes han nu paa handelsreiser og vender saa
hjem med rigdomme uden ende. Da han kommer hjem om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
