Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
393
ger af emnet, og da især i den sydvestlige del af landet, hvor
der længe har boet svensker.
Jo længer eventyret har vandret fra denne del af landet
eller fra Østerbotn til andre dele af Finland, desto mere
forvansket bliver det. Da nu alle drag af den østerbotniske
form gjenfindes i Norge, er det klart, at eventyret fra Norge og
Sverige har vandret til Finland. Dette sees ogsaa deraf, at de
i eventyret optrædende dyr, ræven og haren, i de fleste
formninger bærer navnene Mikkel og Hans eller Jens (af de katholske
helgennavne Michael og Johannes). Disse benævnelser paa ræven
og haren kjendes ikke udenfor de tre nordiske lande samt i
Finland og Ingermannland, hvorhen benævnelserne er kommet fra
Finland, ligesom de til Finland er kommet fra Sverige.
Den norske formning er fortalt af Asbjørnsen i eventyret
Mikkel vilde smage hestekjød».
. Saa var det en dag, som bjørnen laa og aad paa en hest,
han havde slaaet. Da var Mikkel ude igjen, kom luskende og
siklede paa en godbid af hestekjødet. Han gjorde svinger og
rævekroger, til han kom bagenfor bjørnen, saa tog han til sprangs
paa den anden side af hesteskrovet og nappede en jafs, med det
samme han rendte forbi. Bamsen var ikke sen han heller, slog
efter mikkel, saa han fik tippen af den røde roven i labben sin;
siden den tid har ræven hvid rovetip.
«Bi nu, Mikkel, og kom hid,» sagde bjørnen, «saa skal jeg
lære dig at fange heste.» Ja, det vilde Mikkel gjerne lære, men
han gik ikke nærmere, end han troede sig.
«Naar du ser der ligger en hest i en solbakke og sover,»
sagde bjørnen, «saa skal du binde dig vel fast med taglet i
roven og hugge tænderne i laaret paa hesten,» sagde han.
Det varede ikke længe, før ræven fandt sig en hest, som
laa og sov i solbakken, kan du tro, og saa gjorde han, som
bjørnen havde sagt, han vippede og bandt sig vel ind i
hestetaglet og huggede tænderne i laaret paa hesten. Og den sprat
op og til at slaa og rende, saa Mikkel slængte baade mod stok
og mod sten, og blev saa skamslaaet og mørbanket, at han ikke
var langt fra at miste baade sands og samling. Ret som det
var, for de forbi en hare.
«Hvor skal du fare saa fort, Mikkel?» sagde haren.
«I skydsfærd, min kjære Jens,» sagde ræven. Og haren
satte sig op paa to ben og lo saa godt, at kjæften sprak lige op
til ørene, fordi Mikkel för saa gildt i skyds. Men siden den
skydsfærden har ræven ikke tænkt paa at fange heste.
Den gangen var det bjørnen, som var ful; ellers siger de,
han er godtroende som troldene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
