- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
398

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398

FINMARKENS AMT.

narret ham, men gik dog tilbage til kjøbmanden og tjente endda
en dag hos ham og flk atter 5 kopek i dagløn, gik igien til
bækken, tæljede en flis af træstubben ved bredden og satte sine
penge paa den flisen ud i elven; og se, den gang drev flisen op
imod strømmen. Da tog manden pengene og begav sig med dem
paa vandring.

Medens han gik saaledes, mødte han en gammel mand, som
bar et skrin i haanden. «Goddag!» sagde manden. «Goddag,
goddag, hellige broder,» sagde gamlingen. «Hvor skal du hen,
og hvad har du der i haanden?» spurgte manden. «Jeg farer
paa fuglehandel,» svarede gamlingen, «og her i skrinet har jeg
en fugl, som jeg tænker at sælge». «Hvad tager du for den?»
spurgte manden. «5 kopek maa jeg vel have,» svarede
gamlingen. Da tænkte manden ved sig selv: «Saa mange penge har
jeg da; hvorfor ikke kjøbe den fuglen,» — og saa kjøbte han
den for de 5 kopek, og gamlingen gav ham derpaa det raad:
«Naar du nu kommer hjem, skal du ikke straks dræbe fuglen,
men sætte den i et rum for sig selv og give den mad.»
Dermed skiltes de, og manden gik hjem med fuglen sin. Da han
nærmede sig huset, saa børnene faderen komme og sprang imod
ham, og da de flk se fuglen i skrinet, blev der jubel, og de
sagde til hverandre: «Nu har far bragt lækkert suppekjød med
sig til os.» Men faderen sagde: «Styr eders lyst, børn!» og
satte fuglen ned i kjælderen. Men fattigdommen pinte den
stakkars mand, saa at han maatte tage tjeneste hos sin søster, som
var gift med en kjøbmand, hvor han forrettede brødbagning for
en ubetydelig dagløn; men han huskede vel paa fuglen sin i
kjælderen, og naar han havde sat deigen, sprang han med de
deigede fingre og vaskede sig, og det deigvand gav han fuglen
til mad. Hans svoger sagde ofte til sin kone: «Hvad bestiller
din broder der hjemme saa ofte ?» men søsteren kunde ingen
forklaring give.

Saa kom manden en dag ned i kjælderen for at se til fuglen
sin; se, der havde fuglen lagt et eg, og det eg var af bare guld.
Manden tog egget og bragte det til kjøbmanden. «Hvor har du
faaét det egget fra?» spurgte kjøbmanden. «Jeg har fundet det!»
svarede manden. Han vilde ikke fortælle om fuglen, som han
havde i kjælderen. «Hvad vil du have for egget?» spurgte
kjøbmanden. «Hvor kan jeg vide det?» svarede manden. «Giv,
hvad du vil.» Saa flk manden for guldegget mad og klæder, og
kjøbmanden bad Jiam bringe ham alle de eg af samme sort, som
han maatte finde, saa skulde han faa endda bedre betaling. Men
fuglen blev ved at værpe saadanne guldeg, ét hver morgen, og
manden bragte alle disse til kjøbmanden, og han flk for dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free