Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 FINMARKENS AMT.
dommeren skulde tro, at de var begravet der, flk fat i et
raaddent fuglehoved og vingeben, knuste disse og bragte dem til den
samme storkar. Og denne tog og spiste det raadne fuglehoved
og konen vingebenet; men det gik ikke saa, som de havde
ventet; for endda blev manden ikke keiser, heller ikke kom konen
til at hoste penge.
Imidlertid var gutterne kommet langt bort fra sit hjem, og
medens de gik og vandrede, kom de til en stor elv med en stor
by paa den anden bred. Da saa de en gammel kjærring komme
roende langs elven, og de raabte til hende, at hun skulde komme
og sætte dem over. «Har I penge,» svarede konen, «saa kan
jeg vel sætte eder over»; men gutterne havde ingen penge, og
ingen bro var der, som de kunde slippe over paa; da maatte de
blive, hvor de var, og de satte sig ned paa marken. Medens de
sad der, kom den yngste til at hoste lidt, og se, da faldt der
en guldpenge ud af munden hans. Saa var de da hjulpet, og
de raabte til kjærringen, at de havde nok penge, og saa kom
hun og satte dem over til byen. Der holdtes den dag et stort
møde, hvor en ny keiser skulde vælges; for den gamle var død.
Og gutterne saa en forfærdelig stor forsamling udenfor kirken og
mange folk gaa ind og ud gjennem kirkedøren.
Fremgangsmaaden ved valget var saadan, at hver mand efter tur skulde
gaa ind ad kirkedøren, og den, ved hvis tur de tre vokslys oppe
under kirketaget af sig selv antændtes, han skulde være keiser.
Saa flk gutterne lyst til at prøve sin lykke og gik op i
forsamlingen. Der var ogsaa den storkaren, som havde villet dræbe
dem. Gutterne sagde da til valgbestyreren: «Faar vi ogsaa lov
til at prøve?» «Hvorfor ikke,» svarede valgbestyreren, «naar
bare den ældste af eder gaar først.» Saa gik den ældste gut
ind i kirken, og se, straks antændtes alle vokslys under
kirketaget af sig selv. Saa var da loddet faldt paa gutten, og han
blev ogsaa indsat til keiser. Og keiseren tog sin broder til
raads-herre, og han hentede sin fader til sig og sendte ogsaa bud til
skarpretteren, som havde frelst deres liv, og satte ham til
dommer i det land; men storkaren og sin onde moder lod keiseren
dræbe. Derefter kaldte han frem for sig den uretfærdige
dommer og spurgte ham: «End du, hvor har du dit lys henne?»
«I skallen naturligvis,» svarede dommeren. «Da,» sagde keiseren,
«bør du virkelig ogsaa have et i den anden endel» og han
gav befaling til at sætte den uretfærdige dommer ind i en tønde
og brænde ham levende. Men de to brødre levede vel og længe,
og penge manglede de aldrig; for saa ofte den yngste broder
hostede, ramlede der guldpenge ud af munden paa ham, og de
var alle præget med broderens billede. Siden giftede de sig og
flk til hustruer de aller fornemste damer i landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
