Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
401
Det finske eventyr om lykkefuglen fra Pasvikelven maa være
kommet til flanerne fra Rusland. Det bestaar af to dele, som
i Rusland ikke er sammenknyttet til et hele. Indledningen
bestaar egentlig igjen af to forskjellige motiver, som begge er
hyppige i russiske og slaviske eventyr; det sidste af dem svarende
til det norske eventyr om «den retfærdige firskilling», som flyder
paa vandet. Men allerede det, at mynten i den finske fortælling
kaldes kopek, viser hen paa russisk herkomst. Eventyret heder
hos Afana-ijeff «de tre kopeker» : Der var en liden forældreløs
gut, som ikke havde noget at leve af; saa stedde han sig til
tjeneste hos en rig musjik eller bonde for 1 kopek om aaret.
Da han havde været der et aar og faaet sin kopek, gik han til
brønden og kastede den i vandet og sagde: «Hvis den ikke
synker, vil jeg beholde den. Det er nok, at jeg har tjent
husbond trut.» Men kopeken sank. Saa gik han tilbage til sin
tjeneste og blev der et aar til og flk en ny kopek; den kaster
han ogsaa i vandet, men det gik ikke bedre med den. Tredje
aaret gav hans husbond ham en rubel. «Nei,» sagde gutten, «det
behøver jeg ikke, giv mig min kopek.» Saa gik han hen og kastede
den i vandet. Aa, du store verden, der flød alle tre kopeker
paa overfladen.
Fortsættelsen af det russiske eventyr har intet med det finske
at gjøre, men stemmer med det norske: «Den retfærdige
firskilling.»
Andre russiske og slaviske formninger af denne vandprøve
kjender intet til, at gutten tilbydes en rubel den ene gang, og
lader ham kaste pengestykket i en bæk, ikke i en brønd.
Eiendommeligt for den finske gjengivelse synes det at være,
at gutten teljer en flis at lægge kopeken paa i bækken.
Som en følge af denne afændring har den finske fortælling
maattet forandre vandprøven; det er ikke, om pengene synker,
der prøves, men om de flyder mod strømmen. Heri ligger
utvilsomt en indflydelse fra det vidt udbredte eventyr, som hos os
kjendes under navnet «Kjærringen mod strømmen», og som ogsaa
er almindelig kjendt i Finland, i den grad, at bakevjen,
mod-strømmen, har faaet navn af emmastrøm eller kjærringstrøm.
I den anden og udførligste del af det finske eventyr
foreligger der en formning af et eventyr, som synes hjemme særlig
i Asien og Østeuropa. Det findes i moderne versioner hos de
tyrkisk-tartariske stammer i Sydsibirien og hos flere indiske
folkefærd, hos araberne i Mesopotamien, i Balkanlandene og hos
alle de slaviske folkefærd, fra hvem eventyret synes at have
udbredt sig over Sydeuropa og dele af Tyskland. Desuden kjendes
det fra gamle persiske, tibetanske og tyrkiske skrifter.
Det ældste af disse er den persiske Papegøiebog (Tuti nameh),
"2f> — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
