- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
405

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EVENTYR.

405

at bjørnens hale maatte være frossen rigtig tilgavns fast, saa
gav han sig til at raabe :

«Kommer hid, retfolk, med buer og spyd; her sidder en
bjørn og gjør sig ufin i brønden eders!»

Saa kom folk løbende med buer og spyd, og da bjørnen saa
det, saa humpede han op og sled i hastværket halen sin tvers
af; men ræven sprang tilskogs og krøb ind under en fururod. Saa
siger han til foden sin:

«Hvad vil du, foden min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?»

«Hurtig vil jeg springe!»

«Hvad vil du, øret mit, gjøre, naar jeg bliver forraadt?»

«Grant vil jeg høre!»

«Hvad vil du, næsen min, gjøre, naar jeg bliver forraadt?».

«Langt vil jeg lugte!»

«Hvad vil du, halen min, gjøre, naar jeg bliver
forraadt?»

«Jeg vil styre kursen, gaa ud, gaa ud!»

Men før ræven kom afsted, indhentede bjørnen ham og
begyndte at rive og slide i fururoden. Tilsidst flk bjørnen tag i
rævens hale, drog ham ud efter halen, kastede ham op paa sin
ryg og drog afsted med ham. Paa veien kom de forbi en
gammel furustubbe, og paa stubben sad der en hakkespet og hakkede
i barken.

«Lidt bedre tider var det dengang,» klynkede ræven ved sig
selv, «da jeg malede hine smaa fugle brogede!»

«Hvad er det, du siger, gamle ræv?» spurgte bjørnen.

«Aa, jeg siger ingenting, jeg,» sagde ræven, «bær du mig
bare til madpladsen din og spis!»

Saa gik de videre, men det varede ikke længe, førend de
igjen kom forbi en hakkespet.

«Lidt bedre tider var det dengang, da jeg maiede hine smaa
fugle brogede!» siger ræven igjen.

«Kan du ikke ogsaa male mig broget?» spørger bjørnen.

«Du taaler ikke de smerter og holder ikke ud alt det arbeide,
som der skal til,» svarede ræven. «Dertil skal en grav graves,
vidjer vrides, pæler slaaes fast, tjære heldes i graven og ild
tændes paa altsammen!»

«Det faar ikke hjælpe, hvor stort arbeide det end kan være, »
svarede bjørnen, «jeg skal nok gjøre det altsammen!» og saa
begyndte han straks at grave paa graven. Da han vel var færdig
med den, bandt ræven ham fast med vidjerne lige paa kanten
af graven. Saa tændte han ild paa tjæren, og da flammen
blussede i veiret, satte han sig op paa bjørnens ryg og begyndte at
bide vidjerne af, hvormed han havde bundet ham fast. Bjørnen
troede, at ræven nu var ifærd med at udstyre ryggen hans — og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free