Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
407
ene ben, og finnen maatte opgive forfølgelsen. Nu drog ræven
i fred videre hen til det sted, hvor han pleiede at holde sine
maaltider. Men slagte rensdyrene kunde han ikke, og derfor
maatte han se til at faa nogen til at hjælpe sig. Saa raabte
han sammen alle slags rovdyr: bjørnen, ulven, jærven, røskatten,
musen, hvidræven, ormen, øglen og padden. Disse skulde nu
være hans tjenere og hjælpe ham med at slagte rensdyrene. Saa
kom de og tog fat hver paa sin maade. Bjørnen skjød i
kjæve-benet. Derfor er der en marv i renens kjæveben, som endnu
kaldes «bjørnepilen». Ulven skjød i baglaaret, og derfor har
renen et mærke i baglaaret, ligesom en pil, som kaldes
«ulve-pilen». Jærven skjød i nakken; derfor har renen et mærke i
nakken efter «jærvepilen». Røskatten skjød i struben; derfor
findes mærket efter « røs katpil en» i roden af barken. Musen
skjød i klovaabningen; derfor findes dens mærke, «musepilen»,
imellem begge kloverne. Øglen skjød i endetarmen; derfor findes
dens mærke, «øglepilen», i enden af tarmen. Hvidræven skjød
i øreroden; derfor findes der paa bagsiden af øret et ganske lidet
ben, som kaldes «hvidrævpilen» Ormen skjød i tarmfedtet;
derfor findes der mellem fedtet og tarmen et mærke, som kalde«
«ormepilen >. Padden skjød i hjertefedtet; derfor findes der
mellem hjertefedtet og hjertet en liden brusk, som kaldes
«padde-pilen». Saa slagtede de alle rensdyrene.
«Nu gaar jeg hen for at skylle gorren af renmaverne,» sagde
ræven og tog maverne med sig bag en sten. Ret som det er,
saa begynder han at skrige og hyle, som om nogen havde faaet
tag i ham og vilde tage livet af ham. Da rovdyrene hørte ræven
hyle saa stygt, blev de bange og fløi afsted hver til sin kant.
Kun røskatten og musen blev igjen. Nu havde da ræven alt
kjødet for sin egen mund og skulde til at koge. Men da han
vel var begyndt, kom der en fjeldfin, netop den samme, som han
havde narret.
«Hvad bestiller du her?» spurgte finnen; «hvorfor løi du
for mig og solgte mig brændte ben, og hvorfor har du slagtet
alle rensdyrene?»
«Kjære bror,» klynkede ræven, «tro ikke, at det er mig,
som har gjort det, selskabet mit slagtede dem!»
I det samme flk finnen øie paa røskatten og musen, som
sneg sig omkring mellem stenene, aldeles glinsende af fedt om
snuderne. Saa greb han trækrogen, hvori gryden hang, og slog
efter røskatten, men traf den blot i halespidsen, og derfor blev
blot halespidsen sort. Men musen traf han med en brand slig,
at den blev sort over hele kroppen. Ræven selv sprang tiiskogs
og kom frem til bredden af en elv, hvor en mand just holdt
paa at sætte istand en elvebaad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
