- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
408

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

408

FINMARKENS AMT.

«Gid jeg ogsaa havde en baad, som jeg holdt paa at sætte
istand!» siger ræven.

«Aa, hold op med slig uvettig snak!* siger manden, «ellers
tager jeg og kaster dig ud i elven!»

«Gid jeg ogsaa havde en baad, som jeg holdt paa at sætte
istand!» siger ræven igjen. Saa tog manden og kastede ham ud
i elven.

Ræven kravlede op paa en sten og begyndte at raabe :

-Kommer, fiske, og sætter mig over paa stranden!»

Saa kom Askene. Først kom gjedden. «Nei, paa din flade
ryg sætter jeg mig ikke!» sagde ræven. Saa kom laken. «Nei,
paa dit slimede skind sætter jeg mig ikke!» Saa kom harren.

Nei, paa din pukkelryg sætter jeg mig ikke!» Saa kom abborren.
«Nei, paa din taggede ryg sætter jeg mig ikke!» Saa kom røyren.
«Saa du ogsaa er her, men heller ikke du duer!» Saa kom
ørreten. «Saa du ogsaa er her, men heller ikke du duer!» Saa
kom laksen. «Naa ja, du kan gaa an,» sagde ræven; «men kom
lidt nærmere hid, saa jeg ikke væder fødderne mine!» I det
samme laksen lagde sig med siden ind mod stenen, greb ræven
den i nakken, kastede den paa land, gjorde op ild og satte den
paa et stegespid. Da ilden flammede rigtig op, begyndte det at
knage og sprage i fiskeskindet.

«Nu kommer der folk igjen!» sagde ræven; han troede, det
var tørgrene, der knagede under fødderne paa folk, som kom
gaaende. Men i det samme kastede han øiet paa laksen. «Aa,
det er jo min lille fisk, som det sprager i!»

Tog saa og slog laksen mod en sten, saa fedtet sprutede op
i øinene hans. Saa forbrændte han sine øine. Saa drog han
afsted i blinde. Først traf han paa birken og spurgte birken:

«Har du et par smaa øine tilovers?»

«Nei, jeg har ingen øine tilovers!» svarede birken.

Saa kom han til furuen og søgte at faa øine tillaans af den:

’Har du et par øine tilovers?» spurgte ræven.

«Nei, jeg har ingen øine!» svarede furuen.

Saa kom han til aspen.

«Har du et par øine tilovers?»

«Ja, det har jeg nok, svarede aspen, «men jeg laaner dem
ikke bort paa lang tid; en liden stund kan du nok sagtens faa.
dem tillaans!»

«Jeg behøver dem ikke længe!» svarede ræven, «bag haugen
der har jeg et par andre øine!»

Saa fik han øinene, og i det samme sprang han afsted og
raabte: «Fra slægt til slægt har jeg faaet aspens øine!» Deraf
kommer det, at aspen har ligesom brændte øine, fordi den byttede
med ræven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free