Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINSK SPROG.
423
en afhandling om akcentens indflydelse i det finske sprog, og i
1855 var udkommet Elias Lønnrots arbeide om enaredialekten.
Præsten i Utsjok, A. Andelin, oversatte mange religiøse bøger
paa utsjokdialekten og behandlede denne dialekts grammatik.
Friis’s grammatik ansees for et stort fremskridt og er
betegnet som et dygtigt og fortjenstfuldt arbeide. I de følgende
aar var Friis væsentlig optaget med lærebøger i religion, en
salmebog og revision af oversættelsen af det nye testamente. Men
det arbeide, som Stockfleth havde testamenteret ham, udgivelse
af en finsk-norsk ordbog, tabte han ikke af sigte. Trykningen
af ordbogen begyndte i 1883 og afsluttedes i 1887. Den heder:
«Ordbog over det lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring
samt en Oversigt over Sprogets Grammatik». Ordforraadet er
hentet fra det finske i Finmarken, Sverige, Enare og fra det
russisk-finske. Ordbogen ansees udtømmende for den dialekt,
fjeldfinnerne taler, medens sjøfinnernes sprog trænger en nøiere
undersøgelse. Ordenes betydning er angivet nøie og klart, men
deres udbredelse angives ikke.
Om arbeidet med bibelens oversættelse paa finsk af Stockfleth,
Friis og Lars Hætta og om fuldførelsen af dette arbeide ved
rektor Qvigstad er berettet i Tromsø amts beskrivelse (bind I,
pag. 234).
Finnernes kjendskab til det norske sprog. Det staar daarligt til
med finnernes kundskaber i norsk. Paa tabellen (pag. 424)
angives, hvor mange finner der talte norsk i 1890 og i 1900. Det
vil sees, at af alle finner i Finmarken var der i 1890 ikke fuldt
ti pct., som forstod norsk, medens det i 1900 var henimod 9 pct.,
saa nogen fremgang er der vistnok, hvortil et forbedret
skolevæsen vistnok har bidraget.
Finnerne har tilegnet sig noget kjendskab til det norske
sprog, hvor de ikke lever altfor afstængte fra omgang med
nordmændene. Dette gjælder amtets sjøfinner i almindelighed
udenfor Kistrand og Næsseby herreder. Elvefinnerne i Karasjok og
Tanen lever meget udenfor paavirkning af norsken, og
fjeldfinnerne har kun flygtige berøringer med norsk befolkning i
sommertiden, da de søger kysten med sine renhjorde. Desuagtet
gives der dog ogsaa blandt disse større kyndighed i norsk, end
man faar indtryk af i tabellen.
Hvad der svækker virkningen af den ældre norske
befolknings omgang saavel med finner som med kvæner, er den
omstændighed, at saa mange af disse nordmænd er mægtige s’nart
det ene, snart det andet af de to fremmede sprog, snart dem
begge, og de har ikke imod at tale det.
Det er saagodtsom eksempelløst i amtet, at nogen ublandet
nordmand helt gaar op i nogen af de fremmede nationaliteter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
