Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINSK SI’ROG
425
om det end ikke altid lykkes ham ved indgiftning i nogen af
disse at fornorske hustru og børn.
Saa længe de fastboende finner ikke er blevet mere kyndige
i norsk, vil de praktisk talt ikke blive delagtige i vort samfunds
goder eller naa en høiere kultur. De vil vedblive at være en
art paria inden vort folk, til skade for dem selv og til liden
ære for vort land. At forsøge at hæve finnerne som finner til
et kulturfolk ved siden af nordmændene er neppe muligt; finnerne
maa blive kyndige i norsk, hvis de ikke skal sygne hen i
aandelig og materiel usseldom.
Det finske sprog er ikke rigt, naar undtages alt, hvad der
vedkommer nomadelivet og renskjøtselen. Paa et lidet
sprog-omraade er der mange og store dialektforskjelligheder. Endog i
samme præstegjeld kan der være flere dialekter, og de nordligst
og sydligst boende finner i vort land forstaar ikke hinanden,
som før berørt.
De russiske finner, særlig mændene, taler baade russisk og
finsk og føler sig mere som ét med det russiske folk end de
norske finner med nordmændene. Endog skoltefinnerne ved
Pas-vikelven taler ogsaa russisk. Finnerne i Enare og Enontekis i
Finland taler alle kvænsk, og finnerne i Jemtland og Åsele
Lappmark i Sverige taler alle svensk ved siden af finsk.
Til begyndelsen af det 18de aarhundrede blev der gjort lidet
for finnerne i Finmarken. Gudstjenesten holdtes paa norsk eller
dansk, og den smule undervisning, som gaves, meddeltes paa
norsk. Derved at finnerne søgte norsk gudstjeneste, deltog i daab
og altergang sammen med nordmænd o. s. v., lærte de lidt norsk;
men der gjordes intet for deres aandelige udvikling.
I 1707 lod styrelsen foretage en undersøgelse i de nordlige
dele af landet, og samme aar udkom et reskript, ifølge hvilket
der skulde drages omsorg for, at finnerne fik præster, som
prækede paa finsk, og at der blev indrettet skole til uddannelse af
finske lærere. Dette blev senere efterhaanden gjenemført ved
Th. v. Wesiens arbeide. Præster og missionærer prækede for
finnerne udelukkende paa deres eget sprog, «Seminarium
lapponicum» oprettedes i Trondhjem, og der var ingen tanke om at
lære dem norsk.
Omendskjønt iveren for arbeidet blandt finnerne kjølnedes
efter v. Westens død, prækedes der i kirken paa finsk indtil over
midten af det 18de aarhundrede.
I 1774 blev paa foranledning af biskopen i Trondhjem ved
reskript af 3dje november 1774 «Seminarium lapponicum»
nedlagt, og samtidig blev det paabudt, at det norske sprog skulde
indføres blandt finnerne. De unge skulde tilholdes at lære sin
kristendomskundskab paa norsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
