Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22 FINMARKENS AMT.
Saaledes gik det indtil omkring 1830. Alle finner lærte sin
kristendomskundskab paa norsk. Der blev i denne tid
spørgsmaal om at lære finnerne at læse, og da klin paa norsk.
Denne tid var ikke uden frugt; man kunde senere træffe
enkelte gamle finner og kvæner, som talte godt norsk, medens
den yngre slægt intet forstod, og aarsagen hertil angav de gamle
at være den, at de lærte kun norsk i sin barndom; men da
Stockfleth kom, blev det forbi dermed, og derfor kunde de unge
heller intet.
Ved Stockfleths virksomhed stansede i det hele arbeidet for
at lære finnerne norsk. Det finske bogsprog fik en form,
læse-og lærebøger oversattes paa finsk, og præsterne begyndte atter at
præke paa finnernes maal o. s. v., og hvad Stockfleth havde
begyndt, fortsattes paa det sproglige omraade af professor Friis.
Ved landsskoleloven af 1860 traadte arbeidet for finnernes
undervisning i norsk stærkere frem. Finnernes læse- og
lærebøger udgaves i den stockflethske periode kun paa finsk. I 1854
udkom dog Wexels bibelhistorie med finsk-norsk tekst, oversat af
Stockfleth. De blev nu trykt med norsk og finsk tekst ved siden
af hinanden, og efter instruksen skulde det finske sprog kun
benyttes som hjælpesprog i skolen.- Betydning havde oprettelsen af
smaabørnskoler i de blandede sprogdistrikter, hvor finske og
kvænske børn kunde begynde at søge skolen allerede fra femaarsalderen.
Fra kirkeligt hold reistes der modstand mod skolens
fornorskningsarbeide, vistnok ikke af uvilje mod selve
fornorskningen, men fordi man fandt det uforsvarligt ikke at bibringe
finnerne deres kristendomskundskab paa deres modersmaal.
Den finske litteratur er meget lidet omfangsrig, og dens
indhold er af den mest dagligdagse art.
Litteraturen er fremstaaet ved danskernes og nordmændenes
bestræbelser for at kristne og opdrage finnerne. Derfor er de
fleste bøger af religiøst indhold og desuden love.
Det skrift, som synes at være den første paa finsk udgivne
bog i Danmark og Norge, er den før omtalte Luthers «Lille
katekismus», oversat til finsk af M. Lund i 1728. Paa den ene side
staar den danske tekst, paa den anden den finske.
Endel taler, som blev holdt ved Seminarium lapponicum i
Trondhjem, udkom i aarene 1755—58.
Den første finske avis udkom paa Vadsø 1873. Den bestod
til 1875, og der var da udkommet 33 nummer. Den hed
«Fortælleren» og blev udgivet af Chr. Andreasen. Dens navn paa finsk
var «Muitalægje cuvgetusa haleduvvidi sami gaskast».
I 1898 begyndte G. F. Lund i Bodø at udgive et kristeligt
maanedsskrift. Dets finske titel er «Nuorttanaste Kristalas manno
bladde», det er «Nordstjernen, kristeligt maanedsskrift».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
