Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22
FINMARKENS AMT.
Efter Fellmans oplysninger var der i 1839 omkring 1 000
kvæner i Alten, i Langfjorden 30, i Kvalsund 70, i Kaafjord 10,
i Revsbotn 40, saa var der 15—20 husholdninger ved
Porsanger-fjorden, i Polmak og i Tanen, hvilke tre steder efter dette skulde
have en kvænsk befolkning paa henimod 300 individer. Dette
bliver ialt ca. 1 450 individer, hvilket, da antallet af kvæner i
Koutokeino opgives til nogle hundrede, skulde give ca. 1 600
kvæner i 1839.
Dette svarer nogenlunde til folketællingen i 1845, om end
fordelingen er en anden.
Antallet af kvæner i Alten i 1839, 1 000 individer, er
vistnok for høit.
Kvællernes fordeling i amtet. Hvorledes kvænerne har
været fordelt paa amtets herreder og byer siden 1845, viser
tabellen pag. 441.
Udtrykt i procenter af den samlede befolkning er der
forholdsvis flest kvæner i Nordvaranger, 46.0 pct. Derefter kommer
Vadsø by med 44.1 pct., saa følger Sydvaranger med 42.8 pct.,
Kistrand med 35.7 pct., Alten herred med 21.5 pct., Vardø herred
med 20.0 pct., Kjelvik herred med 16.8 pct., Kvalsund herred med
13.6 pct., Tanen herred med 11.3 pct., Vardø by med 9.8 pct., Loppen
og Øksfjord herred med 7.4 pct., Næsseby herred med 5.4 pct.,
Hammerfest by med 5.2 pct., Hasvik herred med 4.9 pct., Talvik herred
med 4.6 pct., Maasø herred med 4.4 pct., Lebesby herred med 3.9
pct., Hammerfest herred med 1.6 pct., Karasjok kerred med 1.0 pct.
og Koutokeino herred ined 0.9 pct.
Alle tre nationaliteter i Finmarken foretrækker sine
stammefæller til naboer og nedsætter sig derfor helst i norske, finske og
kvænske grænder.
Om de tre nationaliteters udbredelse er tidligere meddelt en
del oplysninger. Her skal kvænerne omtales noget nærmere.
I Vadsø har der i tidernes løb dannet sig en egen bydel,
som væsentligst er beboet af kvæner og derfor i daglig tale
benævnes Kvænbyen.
Kvænernes vigtigste levevei i Vadsø er fiskeri, og dette
drives fra byen selv. Naboskabet er bekvemt for dem, der fisker
sammen, hvilket har bidraget sit til at danne Kvænbyen.
Antallet af kvæner i Vadsø var i 1845 kun 134, men i 1875
var antallet 1027, saa kvænerne paa den tid var i majoritet
i byen.
Kvænerne kom efter uaarene mellem 1860 og 1867 aarlig i
store flokke fra de fattige indlandsdistrikter i det nordlige
Finland. Magre, daarlig klædte og forfrosne kom de til
Varanger-fjordens og Ishavets fiskerier. Saa smaat bevendt var det med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
