- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
439

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVÆNEKS INDVANDKING.

439

nemmelig fiskeriet i Varangerfjorden, som drog finlænderne
derover. Flertallet vendte efter endt fiske tilbage, men en del
standsede hvert aar her i landet, mest i Vadsø by og landsogn
samt i Sydvaranger. Hvis disse folk faldt fattigvæsenet til
byrde, før de havde vundet hjemstavnsret i norsk kommune,
sendtes de, efter konvention af 27/15de december 1860 og dens
for-gjængere, tilbage til Finland. Mange af de hjemsendte fandt dog
snart veien til Norge igjen, især under misvækstaar i Finland.
I aarene 1866 til 1870 blev der fra Finmarken sendt hjem til
Finland, efter at være understøttede af fattigvæsenet, 174 enslige
personer og 32 familier. Frivillig tilbageflytning af finlændere,
efterat de først har fæstet bo i amtet, foregaar forholdsvis
sjelden. Fornemmelig blandt Vestfinmarkens kvæner er der endel,
som er indvandrede fra kvænske bygder i det nordlige Sverige,
men deres antal er neppe saa meget som en tiendedel af det
hele. Ogsaa til Sverige er hyppig kvæner hjemsendt i henhold
til anordningen af 15de februar 1855. Kvænsktalende er komne
til Finmarken ogsaa fra de nordligste herreder af Tromsø amt,
Skjervø og Lyngen; den blandede befolkning der bestaar af alle
tre racer, og af disse flytter ofte nogle til Finmarken. De til
var-angerfisket søgende kareler, som ogsaa taler kvænsk, tilhører den
græsk-katholske bekjendelse og bosætter sig ikke her i landet.

Tilstrømningen tiltog i 1860—67, saa den næsten antog
præget af en folkevandring, især slog kvænerne sig ned i Vadsø,
hvor deres antal steg til 1 027 individer, medens nordmændene
der udgjorde 732.

Vadsø var dengang mere kvænsk end norsk, da den kvænske
nationalitet talte de fleste antal individer. Men den høiere
dannelse, kapital og handelsvirksomhed var fremdeles norsk.

Kvænernes antal i Finmarken har siden 1845 udgjort:

1845 ............1 692

1855 ............2 305

1865 ............3 488

1875 ............4 286

1890 ............5 929

1900 ............5 406

Det bør her bemærkes, at flere personer af kvænsk
nationalitet helst vil betragtes som nordmænd, og at tallet i 1900
vistnok er noget for lavt.

De daarlige fiskerier i Varangerfjorden, statsborgerloven og
de nyere fattiglove har vel i nogen grad bidraget til at standse
indvandringen af kvæner, hvortil vel ogsaa kommer, at der har
været færre uaar i Finland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free