- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
442

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 22

FINMARKENS AMT.

penge, at de tilfods eller paa ski tilbagelagde den lange rute
gjennem Nordfinlands ødemarker, hvor de mod erlæggelse af 2—3
kroner kunde faa laant renskyds og leiet skindklæder. Fra
Bugøfjorden drog de med lokalskibet eller i store
fembørings-baade og fordelte sig i fiskeværene rundt Varangerfjorden, særlig
ved Bugønes og i Vadsø.

De kom saaledes i baadladninger fra Neiden til Vadsø og
fik logi hos sine landsmænd. De fleste var løskarle, men ofte
kom baade mand, kone og smaa børn, tullede ind i en sæk eller
et andet plag.

De smaa huse i Kvænbyen blev i denne tid stærkt overfyldte,
saa en stue for 5 maatte undertiden rumme 20.

De kommende kvæner var forsultne og slet klædte, ofte i
en elendig sauskindspels og indenfor pelsen intet.

Den ellers renslige kvænbybefolkning kunde i fisketiden ikke
holde sine huse fri for smuds og slet luft, og sammenstuving
i alle stuer fremkaldte ofte sygdom.

Naar de fiskesøgende kvæner havde faaet plads paa baaden hos
kvæner eller nordmænd, drog de udover mod Vardø eller indover
Varangerfjorden eller sydover mod russekysten, eftersom fisket slog til.

Kvænen (og svensken) var nødt til snarest mulig at faa plads,
og under fremmede forhold var han moderatere i sine fordringer,
ogsaa ofte flittig for at tjene godt i kort tid.

Slog fisket ikke til ved selve Vadsø, saa saa man i
fisketiden næsten blot kvinder og børn omkring i byen. Alle
mandfolk var fraværende, men henimod Sankthans tider er i
almindelighed vaarfisket slut, og den fiskende kvænbefolkning vendte nu
tilbage til Vadsø for at faa klarering af sine redere eller
med-fiskere. Havde fisket været rigt, herskede der da en uges tid i
regelen et glad liv i Kvænbyen.

De kvæner og kareler, som kom næsten nøgne til Vadsø,
forsultne og uden en skilling i lommen, havde nu gode klæder
paa en velnæret krop og penge i lommen, om de end ofte var
surt fortjente. De fleste begav sig straks paa hjemveien med
størstedelen af sin fortjeneste.

Det heder i et brev fra Sydvaranger i 1878:

«Det er mærkeligt, hvilken forandring der foregaar med
kvæ-nerne i den tid, de opholder sig her under fisket, nemlig fra
marts til juli. Ved ankomsten er de oftest magre og iført nogle
traser, som almindelig vilde ansees for utilstrækkelige til at gaa
med gaard imellem, end sige til en fjeldvandring paa snese af
mil. Men ved af reisen er de fyldige og ofte klædte som
herremænd med en lang pibe i haanden og et sølvur i lommen.
Naar de kommer ind i landet, er de krybende, slaviske stakler,
men naar de forlader det, er de stolte og bydende og ser med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free