Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HYÆNERNES FORDELING I AMTET.
443
foragt paa de norske, paa deres sæder og levevis. En del bliver
tilbage, men at det ikke er mors bedste børn, vil
justitsproto-kollen vise, og at de er til liden baade for den egn, hvori de
opholder sig, kan fattigregnskabet godtgjøre.»
Kvænernes huse i Vadsø er af træ, de fleste kun 1 etage
høie med 2 kvistrum. Foran ethvert hus eller bag samme er et
mindre stykke indhegnet jord, 2—3 maal stort, der benyttes dels
til potetager, dels til græsmark. Ellers er hele stranden langs
husrækken beplantet med fiskehjelder. Omhvælvede baade,
hustage og forøvrigt enhver benyttet plet er bedækket med
fiske-liner, der ligger udbredte til tørring, hauge af fiskehoveder,
tran-koppe, halvt eller helt fyldte med lever etc., alt tydende paa, at
befolkningens væsentligste næringsvei er fiskeri. Husfliden bestaar
da ogsaa væsentlig i at stelle med fiskesager. I fisketiden er alle
brugbare hænder beskjæftigede. Kvindernes eller hustruernes
forretning er at greie de optrukne, ofte sammenviklede lange
linesnører og atter ægne disse. Børnene hjælper til, saa snart de
kan. Mændene er enten paa sjøen eller holder til nede ved
stranden, beskjæftigede med at sløie den hjembragte fisk.
Foruden fiskeri driver kvænerne ved Vadsø ogsaa lidt fædrift,
saavidt de har melk til husbehov. Saagodtsom alle de kvæner,
der eier hus, har ogsaa en eller flere kjør, enkelte endog 4—5.
Selv nogle af dem, der bor tilleie, har ko.
Kvænerne har ord for, at der i deres huse som oftest findes
mere puds, at de fleste ting er bedre flidde, i ordentligere og
rensligere stand end i almindelighed er tilfældet hos den norske
fisker.
Almindelig begavede børn i Vadsø lærer nu at tale og læse
norsk, selv om der tales kvænsk i hjemmet.
I Nordvaranger eller i Vadsø landsogn er skolekredsene
Salttjernene og Skallelv kvænske, Jakobselvens kreds er baade finsk,
kvænsk og norsk, Andersby, Kiby og Ekkerø er udelukkende og
Krampenes væsentlig norske kredse.
Fornorskningen er i fremgang, hvortil bidrager den større
samfærdsel med Vadsø by.
I Sydvaranger har mange kvæner nedsat sig, saa at de der
udgjør omtrent 42.8 pct. af befolkningen, og ligesaa bor der
kvæner paa russisk side af Pasvikelven tilligemed skoltefinner.
Kvænerne holder paa sine nationale eiendommeligheder og
har ingen tilbøielighed til at assimilere sig med skolterne. Det
er omkring Coalbmejavrre og ovenfor, at kvænerne har slaaet
sig ned. I modsætning til skolterne, der alle bekjender sig til
den græsk-katholske lære, er kvænerne lutheranere. Hvert aar
kommer der fra Finland en præst op til de russiske kvæner, som
døber, ægtevier og jordfæster deres døde, som har sin egen grav-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
