Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22 FINMARKENS AMT.
stunder kun trækker til de egne, hvor deres landsmænd bor, og
aldeles ikke befatter sig med jordens dyrkning, end sige med
oprydning af ny jord. Iblandt de mange, som skarevis trækker
over til Finmarken, især naar misvækst indtræffer i de nordligste
egne af Sverige, hvilket i de senere aar hyppig har været
tilfældet, er det desuden kun faa, som kommer i den hensigt der
at fæste stadigt bopæl, eller vedbliver denne hensigt, om de havde
den. Mængden søger kun der for en tid at opholde livet og
trækker igjen tilbage; men aaret efter kommer enten de samme
eller andre i deres sted igjen, uden at de engang, medens de
opholder sig i Finmarken, afhjælper mangelen paa tjenestetyende
eller arbeidsfolk; thi de kommer ikke videre end til det sted,
hvor de først strander, d. e. især i Alten, hvor de driver noget
fiskeri i forening med de bosatte kvæner, og i Kaafjord, saalænge
arbeide der ved værket kan erholdes, og iøvrigt betler de sig
frem, eller søger deres føde paa andre, maaske endnu mindre
lovlige maader.
Kvænerne søgte i mængde ned til Kaafjord værk, og den
engelske generalkonsul Crowe roser dem meget i et brev til presten
Stockfleth i aaret 1843. Han siger, at forinden Kaafjord
kobberværk blev sat i drift, havde den nordlige del af Finland og
distriktet ovenfor Torneå været hjemsøgt af en række
misvækst-aar, hvilket foraarsagede, at hele præstegjeld bragtes til en
saadan yderlighed, at barkebrød udgjorde om ikke den eneste, saa
dog den vigtigste del af beboernes næringsmidler; de benyttede
derfor med glæde den anledning til erhverv, som aabningen af
driften af Altens kobberværk tilbød. Der var en tid lang
omtrent 500 kvæner anbragte ved værket.
Crowe skriver:
<Det lyder næsten utroligt, og dog forholder det sig saaledes,
at førend kvænerne begyndte at tage arbeide her ved værket, og
da daglønnen var omtrent dobbelt saa høi som nu, at ikke flere
end fem individer af distriktets befolkning var at formaa til at
arbeide ved værket, omendskjønt de ofte var i mangel for
levnets-midler, og omendskjønt arbeidet var af den beskaffenhed, at det
senere er udført af kvænske fruentimmer og børn.»
Om kvænerne i Børselven og Lakselven i Porsangerfjord siger
Crowe, at de solgte 100 voger smør aarlig. Han roser kvænerne
som et opvakt, virksomt, industrielt og sparsommeligt folk.
Professor Friis har i sine skildringer fra Finmarken omtalt
kvænernes karakter og i en samtale om dem, lader han de
forskjellige opfatninger af dem komme til orde. Det heder saaledes:
Kvænerne er et ihærdigt folkefærd baade i godt og ondt,
medens finnen er letpaavirkelig og ustadig.
Mange af disse indvandrede kvæner er flinke, arbeidsomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
