Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆNERNE I FINMARKEN. 447
Kvænerne i Finmarken er ikke komne did fra det indre og
østre Finland, hvor den reneste, mest ublandede finske race bor,
men fra üleåborgs län eller fra Østerbotn. Befolkningen i
Østerbotn adskiller sig ikke blot ved sit ydre, men ogsaa i flere
andre henseender fra den ægte lyslete kvæn. Østerbotningen,
i hvis aarer der formodentlig flyder baade noget svensk og finsk
blod, er ofte mørkhaaret, af livligt, ofte hidsigt temperament. Han
er raskere i sine bevægelser og dristigere end den benstærke,
fir-skaarne, ægte indlands-finne, der i hungersaaret 1867 viste sig i
den grad træg eller umulig at faa fra gamle vaner, at han
foretrak at sulte for at ombytte den tilvante kost af brød og fisk
med ferskt kjød.
Om kvænerne og deres indvandring i Norge har forskjellige
meninger gjort sig gjældende.
Rode, der samlede sine optegnelser fra Finmarken i 1826
—1834, roser kvænerne for deres ordentlige, ofte endog nette,
vaaninger, der især ved renslighed kjendelig udmærker sig ikke
alene fremfor de smudsige finners, men endog fremfor de norskes;
videre for den større flid, hvormed de sædvanlig dyrker sine
jord-flekker; for deres overlegne sands for og duelighed til adskillige
slags haandværk; for deres større husflid, især den kvindelige,
samt for deres i det hele ganske fordelagtige udvortes; dette er,
siger han, de egenskaber, som ved en flygtig betragtning først
falder i øinene, og som uden tvil har indbragt kvænerne den ros,
hvormed nogle reisende, og navnlig v. Buch, har overøst dem;
men naar man har sagt dette, har man ogsaa sagt alt det gode,
som lader sig sige om de i Finmarken boende kvæner. De er
stolte, stivsindede, falske, fordringsfulde, trættekjære og brutale,
og det med kun faa undtagelser. At karakterisere et folk
saaledes kunde lettelig synes overdrevent og at udspringe fra
lidenskabelighed; men man erindre sig, at det ikke er nogen hel
nation, som her skildres; men snarere kun dens udskud og de
udskudtes efterkommere; thi at det hovedsagelig er saadanne,
som maa forlade sine fødeegne og drage over grændserne, er vel
ligesaa troligt, som at det i regelen just ikke er de bedste
nordmænd, der trækker op til Finmarken og bosætter sig der. Om
den nytte, kvænernes endnu stedse ikke alene vedvarende, men
endog aarlig tiltagende indflytninger i Finmarken stifter, kan
op-veie den skade, de anretter ved at opfylde disse egne af landet
med alskens pak, er derfor saare tvilsomt, og et spørgsmaal som
vistnok fortjente regjeringens opmærksomhed. Det er vel saa, at
xle kvæner, som for 100 aar tilbage indflyttede til Finmarken,
for største delen nedsatte sig i egne, som forhen var lidet
beboede, og opdyrkede forhen ubenyttet jord, og derved virkelig
gavnede; men det er ligesaa vist, at de indvandrende nuom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
