Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22 FINMARKENS AMT.
finner 3.9 og af 100 nordmænd 6.7. De brutaleste forbrydelser
begaaes oftest af kvænerne.
Her er medregnet baade store forbrydelser og mindre
for-gaaelser. Det sees, at forgaaelser af nordmænd er ca. 2 gange
saa hyppige som af finner, men af kvænerne er forgaaelser 3
gange saa hyppige.
Kriminalstatistiken for større forbrydelser viser noget
lignende.
I de 8 aar 1893—1900 er i Finmarken domfældt 689
individer ; deraf 345 i bygderne og 344 i byerne, eller
gjennemsnitlig aarlig 86.1 i amtet, hvoraf 43.1 i bygderne og 43.0 i byerne.
Fordelt paa 1 000 individer og sammenlignet med rigets
byer bliver dette saaledes fordelt paa 1 000 individer.
Domfældte individer pr. 1000 indbyggere (1893—1900):
I riget..........1.3
I Finmarkens amt......2.6
I rigets bygder.......0.7
I Finmarkens bygder.....1.6
I rigets byer........3.2
I Finmarkens byer......6.2
Nordmænd i Finmarkens amt 2.7
Finner i — » . . 1.3
Kvæner i — » . . 4.5
Her er kvænernes forbrydelser mere end 3 gange saa
hyppige forholdsvis som finnernes, medens nordmændene staar midt
imellem. Forbrydelser er imidlertid dobbelt saa hyppige i
Finmarken som ellers i landet.
Ved Varanger kompani — ca. 50 mand — er der, skriver
kapteinen, hvert aar under eksercitien adskillige permissioner for
vidner og anklagede. Det bliver en hel flok af dem, som enten
selv har gjort noget galt eller har seet paa andres forgaaelser,
medens ellers i landet deslige permissioner er sjeldne.
Som jordbrugere er kvænerne ligesaa gode som deres norske
naboer; kanske er de fra Østerdalen og Gudbrandsdalen
indflyttede dygtigere. Bortseet fra disse maa kvænerne tilkjendes den
første plads blandt Finmarkens almue, hvad renslighedsstellet og
troligen ogsaa hvad nævenyttighed og husflid angaar.
Mængden af kvænerne nyder fordelene ved at bo i Norge
og er dog ikke og vil ikke være nordmænd, men ikke desto
mindre har nordmændene i en aarrække holdt skole og
gudstjeneste paa kvænsk for dem. De kom, som omtalt, forsultne
og lasede i aarene 1860—1867 til Norge og vendte mætte og
vel klædte tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
