Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆNERNE I FINMARKEN.
451
Den svenske forfatter von Diiben ytrer:
Kvænen faar udvandre til Norge, hvor han maaske engang
i fremtiden kan danne etslags Slesvig-Holstein og gjøre gavn
som «en undertrykt nationalitet». Skammelig nok har kvænerne
skreget op i den retning.
Den overveiende del af kvænerne holder haardnakket fast
paa sit nationale stel, ikke blot fordi de af naturen er saa
stædige, men ogsaa fordi norske skikke og institutioner ikke
tiltaler dem. Det er kun fiskerierne, som lokker dem til
vort land.
Den norske nationalitets overlegenhed erkjendes villig af de
andre nationaliteter; selv hvor kvæner og finner er i majoritet
blandt de stemmeberettigede, vælges helst nordmænd til
kommunale hverv.
Tidligere kunde kvænerne efter to aars ophold i Norge
erhverve hjemstavnsret.
I Finmarken hændte det derfor hver vinter, at der kom
kvæner, som vilde blive i Norge i to aar, og som selv udtalte,
at naar de kun klarte sig disse to S’äfj Säfl skulde de nok lære
fattigkassen at føde sig.
I de to aar sultede de for at slippe at blive sendt hjem, og
det var ogsaa en sjeldenhed, at nogen blev sendt tilbage til
Finland.
Ved statsborgerloven af 21de april 1888 og ved lovene om
fattigvæsenet er misbrug, som det her omtalte, indskrænket eller
ophævet.
I klædedragt skiller kvænen sig ikke synderlig fra nordman,
den. Han er, naar han ikke kommer laset fra Finland, noksaa
solid klædt. Hans saakaldte kvænkomager er uden sennegræs,
slutter tættere om ankelen, er forsynet med låve hæle og er
ugjennemtrængelige for vand.
Kvænernes komager har haarde saaler under, medens finnernes
skaller er bløde og haarede under og derfor mere tjenlige til at
gaa med paa glat is end kvænkomagerne.
Sproget i kvænbygderne. Kvænen vedligeholder, som
nævnt, med haardnakkethed sit sprog, og hvad der er mere
paafaldende, kvænsk som talesprog syntes en tid lang at være i
fremgang, da det endog vandt adskillig indgang blandt
finnerne, ja selv blandt norske, der kom i daglig berørelse med
kvænerne.
Efter en officiel beretning i 1878 havde kvænernes
fornorskning ikke havt fremgang, og paa adskillige steder, fornemmelig
i Østfinmarken, var der endog tilbagegang, trods de aarlig
voksende bidrag til skolevæsenet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
