Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22 FINMARKENS AMT.
og veiret var stormende og ugunstigt, maatte han underveis
overvintre i Sydkrogø. Først i juni næste aar naaede han frem til
Vadsø, uagtet han forlod Kristiania i august.
Da han som repræsentant for Finmarken skulde møde paa
storthinget i 1821, reiste han fra sit hjem de første dage af
december for at kunne naa frem til thingets aabning i februar.
Reisen gik medrenskyds først over Haparanda, derpaa gjennem svensk
Lappmarken og saa videre gjennem Sverige over Upsala og
Stockholm til Kristiania og medtog to maaneder; dette var den
bekvemmeste og hurtigste maade at reise fra Finmarken til
Kristiania i vintertiden.
Ved det overordentlige storthing aaret efter, i 1822, naaede
ingen af repræsentanterne fra Nordland og Finmarken frem
undtagen pastor Aars, der tilfældigvis var sydpaa i denne tid.
Indkaldelsen til thinget udgik 8de juli, og thinget traadte sammen
16de september.
Om vinteren, da storm hører til dagens orden, hændte det
i Finmarken ikke saa sjelden, at man brugte 8 dage til en reise
paa, 8 mil endog inde i fjordene. Hvor der var aabent hav med
sjøgang og storm, var det ofte umuligt at komme frem. Der
var eksempel paa, at reisende maatte ligge i 5 uger paa samme
sted, fordi veiret uafbrudt rasede, saa at de ikke kunde komme
derfra.
Rode omtaler, at et skib, der gik fra Hammerfest til Bremen,
naaede frem, før en baad, som reiste paa samme tid fra
Hammerfest, kunde komme ind til Alten.
Især om vinteren maatte man proviantere for flere dage for
at foretage en reise, selv om denne ikke var længer, end at den
under heldige omstændigheder kunde udføres mellem de
sædvanlige maaltider. Bagagen forøgedes, da hver mand havde sit
madskrin med, og alene for at faa plads til disse maatte der tages
en rummelig baad.
Det er først dampskibsfarten, som har bragt Finmarken
nærmere den øvrige verden.
I 1838 begyndte dampskibsfarten paa Finmarken saa langt
som til Hammerfest om sommeren; i 1853 udstraktes farten til
Vadsø.
Veibygningen i Finmarken er yngre end dampskibsfarten.
Endnu i 1850 var der ingen veie farbare med hjulredskaber, og
bygning af ordentlige veie for statskassens regning begyndte
i 1865.
I 1868 bevilgedes til telegraf til de tre finmarkske byer, og
anlægget var færdigt i 1871.
Ved de store bevilgninger til dampskibsfart, post, telegraf,
ved bygning af fyre, havne og veie er Finmarken kommet det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
