Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22
FINMARKENS AMT.
det var en stor fordel for de reisende, som skulde til Finmarken,
at tage over eidet til Langfjorden, hvorved de sparte sig en haard
sjøreise over Loppehavet og gjennem Stjernsund. Men nogen
vei var der ikke over Alteidet, selv den sti, man skulde følge,
var ikke synlig, skriver Leopold von Buch, og først paa den sidste
tredjedel af eidet var der begyndelse til en vei, som amtmand
Sommerfeldt var begyndt at lægge, men som han blev hindret i
at fuldføre.
1lode siger i sine optegnelser fra Finmarken 1826—34, at
kunstige landeveie gives i almindelighed ikke i Finmarken, dog
var der dengang en temmelig god landevei over Alteidet og over
Hopseidet, men, siger han, naturen har selv gjort det
væsentligste til disse veie, som for at opfylde sin hensigt kun behøvede
paa sine steder at afgrøftes og forsynes med nogle smaa broer.
Videre gik der paa Rodes tid en bygdevei fra Elvebakken forbi
Alten gaard til Bossekop og derfra videre op i dalen. Denne vei
havde man maattet forbygge mod elven, som aarlig skar sig til
siden og truede med at borttage veien.
Ved kgl. res. af 22de oktober 1826 bestemtes, at følgende
veie skulde være offentlige veie og klassificerede som bygdeveie:
1. Veien over Alteidet paa grændsen mellem Senjen og Tromsø
fogderi og Alten, omtrent l’/a mil lang, 2. en vei ved bunden
af Altenfjord fra markedspladsen Bossekop i Alten til Eiby og
Øvre Alten, 3. veien over Hopseidet paa den halvø, hvorpaa
Nordkyn er beliggende mellem Eids- og Hopsfjordene samt 4.
vei-strækningen fra Seida ved Tana til Nyborg ved Varangerfjorden,
omtrent 2 mil.
De veie, som i 1826 var klassificerede som offentlige veie,
var ikke veie i dette ords almindelige betydning, idet alt, hvad
der da var udrettet, hovedsagelig indskrænkede sig til den
tarveligste bortrydning af de allerværste hindringer for fremkomsten,
og hvad der saaledes blev kaldt vei, var i virkeligheden ikke
andet end de spor, som passagen selv havde dannet.
Endnu saa sent som i femaarsberetningen for 1846—50
anføres det, at «veie, der er fremkommelige med hjulredskab,
mangler fremdeles».
I 1851—55 blev enkelte som bygdeveie klassificerede veie
byggede i Alten.
Af landeveie var der i 1865 kun bygdeveiene i Alten herred
af samlet længde 3% mil; de var oparbeidet ved natüralarbeide
og for en ringe del ved bidrag af brændevinsafgiftskassen. Dette
net af veie i Alten blev adskillig forbedret.
Til en bro over Altenelven var der i 1868 opgjort en plan.
Nogle korte stumper af ride- og til nød kjøreveie var i 1870
blevet oparbeidede i Kistrand, Tanen og Nordvaranger herreder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
