Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22
FINMARKENS AMT.
paa to maader, med baad paa elvene eller tilhest, hvis der er
hest; om vinteren kjøres med ren.
Man kan ogsaa om sommeren fragte lidt bagage med rensdyr,
idet man paa disse lægger kløv; men et rensdyr er ikke som en
hest skikket til at bære kløv, og selv om byrden er meget mindre
end halvdelen af det, som en hest kan bære, saa bliver rensdyret
snart træt, og man maa ofte standse for at lade det beite
og hvile.
En ren kan trække en last af 100 kg. eller optil 110 å
120 kg. i pulk paa godt vinterføre. Dens bæreevne er liden;
omtrent 30 kg. er den almindelige belastning, naar man om
sommeren kløver paa ren.
En uleilighed paa sommerreiserne i Finmarken er myggene.
Naar veiret er klart, stille og varmt, plager uhyre masser af myg
heste og folk. I vind og regnveir er man fri for dem. Naar der
slaaes leir, fyldes luften omkring leirpladsen af myg, saa talrige, at
de som i et tæt slør svækker solens straaler. Forsøger man med
en stok at skrive bogstaver i myggesværmen, saa bliver bogstaverne
virkelig en kort stund synlige, indtil myggesværmen atter lukker
sig over dem. Vil man lade hestene græsse en stund, gjøres op
en mængde torvilde rundt hele leirpladsen, og ved røgen fra
disse holdes i det mindste hovedsværmen af myggene borte fra
hestene.
Til beskyttelse mod myggen bruges myggeslør. Nogle bruger
at besmøre ansigt og hænder med næverolje, hvad der hjælper
en stund, men dette middel er ubehageligt.
Farten paa elvebaade er tidligere omtalt under vasdragenes
beskrivelse.
Hver baad rummer 1 å 2 passagerer med en del bagage
samt baadens besætning, der har sin plads forud og agter med
hver sin stagestang. Stagningen udføres staaende i halv
frontstilling’ og foregaar med raskhed og behændighed, idet baaden
hurtig maa manøvreres frem mellem stenene. Hvor elven løber
roligere, drives baaden ogsaa frem ved stagning, og først naar bunden
ikke længere kan naaes med de 3—4 m. lange stænger, benyttes
aarerne. Disse tages dog ogsaa undertiden fat, naar baaden skal
føres ud over saadanne bredere render i fossestrykene, hvor ingen
hindringer er i veien, og maa da føres med størst mulig kraft,
forat baaden skal faa saa meget større hastighed end strømmen,
at den fuldkommen lystrer styret. For at kunne føres hurtig er
aarerne meget korte.
Disse baade, der uafladelig skal drives frem over
grundinger, mellem stene og klippestykker, maa være noget flade i bunden
og meget smale i forhold til længden; trods sin lette
konstruktion modstaar de mangfoldige voldsomme stød og slidninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
