- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
469

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KO MM UNIKA TIONSM1DLER.

179

i de dele af elvene, hvor der er stenet og grundt. Her maa
stagerne ofte mange gange daglig hoppe ud i vandet, naar
stagningen ikke længere kan drive baaden frem, for enten at
løfte den af en sten eller vadende at trække den over
grun-dingerne.

Man kan forsyne sig med et baadtelt, et saakaldt «raggas»;
med dette udspændt over baaden vil man vistnok i begyndelsen
være beskyttet i regnveir, men snart begynder regnet at sive
gjennem den tynde dug, og det bliver af tvilsom nytte.

Om vinteren er der farbart med ren og pulk næsten overalt
i Finmarkens indre. Kjøreredskaberne er omtalte tidligere.

Sædvanlig trænger man fire ren til en fjeldtur. En ren med
pulk til den reisende, en ren til finnen eller «vappusen» med
pulk, en med pulk eller «læskjerris» til bagagen og saa en
vareren til at holde igjen i bakkerne eller til at skifte, naar nogen
af de andre ren gaar træt under reisen. Fører man megen
bagage, vil man trænge 2 eller flere læskj erriser. En almindelig
ren trækker ikke stort mere end 100 kg. eller saa meget som en
tung mand eller en melsæk, men da maa føret være godt, om den
ikke for snart skal gaa træt.

Med ren fragtes paa veie af 180 km.s længde 1 tønde korn
for 6 kroner, 1 tønde salt for 8 kroner, 100 kg. andre tunge
varer for 7 kroner. Paa bygdeveiene i Alten betales for kjørsel
af 1 tønde korn eller salt omkring 1 krone pr. mil, for kortere
veistykker forholdsvis mere. Skyds med posten og med reisende
løber som følge af de lange afstande op til betydelige beløb.

Paa en fjeldtur bruges bedst almindelig vinterklædning og
en islandsk trøie at bære under pæsken. Selve fjeldhyret er
ren-skindspæsk, finsko, bellinger og handsker — alt af renskind.

Pæsken er et hensigtsmæssigt plag til at trodse sne og kulde.
Kenhaarene vender ud, er korte og omgiver hele legemet med et
varmt luftlag. Den er trang i halsen, saa man saavidt faar klemt
hovedet gjennem aabningen, den har forøvrig ingen split og
slutter fast om haandleddet. Med et bælte spændt om livet og
uldtrøien under kjører man ledig og let og generes ikke af kulden,
selv om snoen er skarp over de nøgne fjelde. Tykke finsko, foret
med fin senne, beskytter fødderne godt, og renskindsbellingerne
dækker læg og knæ, medens handskerne, syet af renskind og
stoppet med senne, holder hænderne varme. Paa hovedet har
man enten den flade finhue, syet af klæde, rødt eller blaat, med
oterskindsbrem og stoppet med dun, eller man benytter en
almindelig varm skindhue, der kan trækkes godt ned over ørene.
Ofte bruges slør og mørke briller til værn mod veiret, naar det
ryger af fjeldene, og til værn mod solen, hvis straaler bryder
mod de endeløse sneflader.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free