- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
471

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KO MM UNIKA TIONSM1DLER.

471

Alten, og til Varangerbunden, samt fra Koutokeino, Muonioniska
i Finland og Karesuando i Sverige til Alten.

De vigtigste transportveie med rensdyr er: Fra Muonio til
Alten regnes for 32 mil; fra Karesuando til Alten 25 mil; fra
Muonio til Lyngen 29 mil; fra Karesuando til Lyngen 19 mil;
fra Jukkasjärvi til Lyngen 30 mil og fra Vittangi til Lyngen 28 mil.
Nordenfor gaar hovedkommunikationsveiene ved hjælp af ren
mellem Alten, Koutokeino, Karasjok, Porsanger, Tanen og
Varanger samt østover til de finske nab o præ s t egj e 1 d Utsjok og
Enare.

I hele russisk Lappland samt i Nordkarelen lige ned til Kem
bruges ligeledes renen som trækdyr.

De vigtigste varer, der føres fra Finmarken over paa
svensk side, er torsk, graasei, sild, hvalroshuder, tobak, klæde,
mel m. m.

Den vigtigste indførselsartikel var især tidligere smør.

Hele Karesuando saavelsom den øverste del af Jukkasjärvi
kan aldrig gjøre regning paa nogen god aarsvækst. Befolkningen
skaffer sig derfor mel (russisk rugmel) fra Norge ved fjeldfinnerne.
De har i almindelighed ved tuskhandel før faaet 5 voger mel
for 1 vog smør. Skulde de derimod reise nedover landet, f. eks.
til Kengis, vilde de neppe faa 3 voger mel for 1 vog smør.
Denne handel vil vistnok forandres ved Ofotbanen.

Der er lange, ubebyggede ødemarker, gjennem hvilke
fjeld-veiene og vinterveiene gaar i Finmarken ; der er derfor paa
forskjellige steder bygget fjeldstuer og postgammer; derhos har
telegrafvæsenet paa flere steder bygget telegrafstuer, hvor man kan
søge ly, og endelig har forstvæsenet sine stuer.

De vigtigste vandveie er Tana og Karasjokka, Pagvikelven
samt dele af Altenelven.

Foruden de store vasdrag, Tana og Karasjokka med
forgreninger, der er hovedkommunikationslinjerne, gaar fra Karasjoks
kirkebygd de to vigtige vinterveie, hvorpaa postbefordringen
foregaar med renskyds til bunden af Porsangerfjorden i nord og til
bunden af Altenfjord i nordvest.

Paa begge disse veie, der i temmelig lige linjer
gjennem-skjærer den nordre halvdel af Karasjoks store og forholdsvis låve
fjeldplateau, og som dels følger høideryggene, dels gaar langs
vasdrag og over en mængde større og mindre sjøer, er der smaa
fjeldstuer i afstand af 3 å 4 mil fra hverandre.

De almindelige færdselsveie er fra Alten til Koutokeino, fra
Alten til Karasjok, fra Koutokeino til Karasjok, fra Alten til
Skoganvarre og Porsangerfjorden, fra Karasjok til Skoganvarre og
Porsangerfjorden, fra Karasjok elveveien paa Tana og elveveien
paa Pasvikelven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free