Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22
FINMARKENS AMT.
Saa er der færdselsveie, dels elveveie, dels vinterveie, fra
Finmarken til Finland.
Fra Alten til Koutokeino regnes 16 mil, men afstanden er
ca. 120 km. Der gaar kjørevei opover Altendalen til Vina og
til Gargia fjeldstue (121 m. o. h.) og saa et stykke op gjennem
Gargiadalen, hvor den ender. Det gaar saa bråt opover til den
veirhaarde fjeldstrækning Bæskadas; øverst paa Bæskadas ligger
den veirhaarde poststue Lodiken (625 m. o. h.). Fra Bæskadas
kan man reise til indsjøen Ladnatjavrre i Altenelvens vasdrag og
fortsætter derfra til Matse og videre opover i baad.
Ovenfor Ladnatjavrre kan elven befares med baad til
Koutokeino og videre, saaledes som omtalt under beskrivelsen af
Altenelvens vasdrag (bind I, pag. 264 og 265).
Den eneste foss af betydning er Nieiddagorßöe (Storfossen), der
har henimod 10 m.s fald; her trækkes baaden forbi paa kavler.
Man kan om sommeren fra Elvebakken i Alten paa elvebaad
stage sig opover Altenelven til fiskestuen Sandia og siden opover
til Kapukoski, et vildt stryk, og videre til Savccovatn, hvor der
er en gamme, Savccogammen. Ved Savccofosserne kan man
umulig komme frem med baad. Denne fart paa elven er nu ikke
saa almindelig, efterat der er kommet vei til Gargia.
Der er en overmaade bråt opstigning op fra elven til
Bæ-skaitas, der hæver sig over plateauet, der atter skraaner ned mod
den nævnte vakre indsjø Ladnatjavrre med skog- og græsbevoksede
bredder, hvor der er en gamme paa et nes.
I ældre tid drog man om sommeren en anden vei til
Koutokeino, saaledes som Leopold von Buch beskriver fra 1807.
Han drog med to rensdyr, som bar kløv, og med to finner
fra Bossekop langs østsiden af fjeldet SkuodÆovarre og paa
vestsiden af Eibydalen til sideelven Gurbmojokka og fulgte denne op i
høiden, passerede sideelven Garrajokka høit oppe, 450 m. o. h.,
og fortsatte saa op paa fjeldet Nuppevarre, hvis top ligger 831 m.
o. h. Derfra drog han ned til indsjøen Tsjoalbmejavrre, ca. 660 m.
o. h., saa gjennem en sidedal mod Tsjarajavrre og saa til sjøen
Gcesjjavrre, derpaa vadedes med møie Tsjabardusjokka, hvorfra veien
til Koutokeino ikke er lang.
Fra Alten til Koutokeino med ren kjører man efter veien
1 mils vei og saa opover Altenelven og derpaa et stykke opover
til fjeldstuen Gargia, hvor den besværligste del af reisen,
overfarten over fjeldet Bæskadas, begynder.
Fjeldstuen Gargia ligger i skog, og fra den begynder
stigningen paa veien til Koutokeino. Skridt for skridt gaar renen
opover de lange Gargiabakker. Snart forsvinder den sidste furu,
senere birken, og saa følger fjeldet, det berygtede Bæskadas.
Dybt under ligger dalen. Den tegner sig som en mørk kløft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
