Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 FINMARKENS AMT.
é
Skolevæsen. Undervisningen paa skoler i Finmarken liar
mange vanskeligheder at kjæmpe med. De store afstande og den
tynde befolkning gjør, at veien til skolerne eller til stederne,
hvor der undervises, bliver lang; stillingerne som skoleholdere
var, især tidligere, ikke særlig tillokkende; mangelen paa
tjenestefolk gjør, at børnenes arbeide ofte trænges i familien, og endelig
kommer her de vanskeligheder, som er en følge af, at de finske
og kvænske børn ofte slet ikke eller kun daarlig forstaar norsk.
I de senere aar er der af ståt og kommune gjort store
anstrengelser for at forbedre skolevæsenet, og dette arbeide har
sat nogen frugt.
Paa grund af den maade, hvorpaa jordsalget tidligere
foregik, blev bebyggelsen meget uregelmæssig og saa spredt, at
ordningen af skolekredsene er vanskelig og udgifterne til skolerne
store. Afstanden fra skolen til børnenes bosted er i mange kredse
saa stor, at børnene opholder sig ved skolestedet hele skoletiden,
hvad der dels volder forældrene udgifter, dels bevirker mange
forsømmelser. Hertil kommer, at der paa mangfoldige steder er
en saadan blanding af nationaliteterne, at undervisningen bliver
vanskelig. Der er undertiden i samme skolekreds kvæner, finner
og nordmænd, i hvis hjem daglig kun tales et af disse sprog.
Naar børnene kommer paa skolen, forstaar de ofte ikke andet
sprog end finsk eller kvænsk. Disse børn skal undervises
sammen i klassen; men undervisningen vil da ofte blive lidet
frugtbringende.
I ældre tid er der gjort ikke saa lidet for den kristelige
undervisning. Der var i 1589 17 kirker med 12 lutherske præster,
og de fleste af disse var vistnok t’ra den katholske tid. Kirkernes
beliggenhed ud mod havet og paa fiskeværene viser vistnok, at
hensynet til den norske befolkning har været det væsentlige.
Allerede 1307 blev en kirke indviet paa Vardø af erkebiskop Jørund.
Ved midten af det 15de aarhundrede gjorde den græsk-katholske
mission fremskridt paa Kolahalvøen. Efterat Gustav Vasa i 1524
var kommet paa tronen, var han interesseret for finnernes
omvendelse og for at oprette skoler blandt dem, og senere svenske
konger tog sig, delvis af politiske grunde, af finnernes
omvendelse.
I Norge virkede først i det 18de aarhundrede skolelærer
[sak Olsen en række af aar i Finmarken; han og flere norske
geistlige, fremfor alle Thomas von Westen (død 1727) og Nils
Stockfleth (død 18Ö6) tog sig med stor iver af finnerne, saaledes som
tidligere omtalt. Von Westen sørgede for, at der blev ansat
skolelærere for finnerne. Der var i 1727 ansat 3 skolelærere i
Østfinmarken og 4 i Vestfinmarken.
Biskop i Trondhjem Markus Fredrik Bang (1775—1787), under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
