Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
53 1
hvis bispestol ogsaa Finmarken hørte, søgte at faa omgangsskoler
igang, men som det synes uden synderligt held.
I biskop Schønheyders tid (1788—1803) oprettedes endel skoler,
og han søgte at faa en skole i hvert sogn og vilde, at børn, som ikke
under skolegangen kunde bo hjemme, skulde faa logis ved
skolerne, men han flk kun i liden udstrækning gjort sine skoleplaner
til virkelighed. Biskop i Tromsø Mathias Bonsach Krog (1804
1828) tog sig ivrig af folkeskolen. Men krigsaarene (1807—1814)
lammede skolearbeidet.
I kirkelig henseende stod det daarlig til, idet præstekaldene
ofte stod ledige.
Fra 1802 er der en erklæring af provst Hammond og
sorenskriver Hefting, hvori det heder: «Hidtil har u’nder visningen i
skolerne kun været for konfirmationsungdommen, og skoleholderne
har paa den øvrige tid af aaret gaaet distriktsvis omkring.
Omgangsskolen har været til liden eller ingen nytte.»
Forslag om oprettelse af et seminar i Trondenes til
uddannelse af lærere blev i 1821 fremsat af præst i Vadsø Peter
Vogelius Deinboll, idet det heder, at finnerne var uden lærere,
skolerne var yderst elendige og kunde ikke ophjælpes, saalænge
lærerne var raa og udannede. Børnene vokste op i ladhed og
vankundighed og stod paa næsten samme kulturtrin som sine
hedenske forfædre.
Da Stockfleth kom til Finmarken, i 1825, var Vadsø—Vardø
—Næsseby et præstegjeld og Tana—Lebesby—Kjøllefjord det
andet. Han interesserte sig ogsaa for skolevæsenet. I Kiby ved
Vadsø var 35 å 30 skolebørn, men ingen gamme var stor nok
til skolestue. Stockfleth gav 6 daler og hver af de 16
rettigheds-mænd 1 Va daler, og for disse penge kjøbtes tømmer til et skole
hus. Til lærer tog han en ung fin, han netop havde konfirmeret,
og som blev sendt til det netop oprettede Trondenes seminar for
at uddannes som lærer.
De erfaringer, som man gjorde om finnerne som lærere, var
imidlertid ikke opmuntrende.
Skoler savnes ikke ganske i Finmarken, skriver Rode i 1834,
men hvordan er skolerne, og hvordan er deres lærere? Enhver
elendig torvhytte, et telt paa det snebedækte fjeld maa tjene som
skole; her skal ungdommen, siddende og liggende paa jorden
omkring en brændende ild modtage sin undervisning af mænd,
hvis egen kundskab som oftest er saare svag. Der var i 1834
4 faste skoler i Vestfinmarken, og disse var da alle forholdsvis
nye. Den ene var i Hammerfest kjøbstad og de 3 andre i
Alten-Talvik præstegjeld, nemlig en ved Kaafjord kobberværk, en paa
Elvebakken og den tredje i Talvik. Hvert enkelt barn fik 2
høist 3 maaneders undervisning aarlig. Ellers var der omreisende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
