Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
skoleholdere, ruen ikke i tilstrækkeligt antal. I de fleste sogne
var der kun en eller to. De fleste børn flk kun nogle faa dages
undervisning aarlig, og denne var i almindelighed maadelig. Man
havde forsøgt, skjønt med lidet held, at opføre smaa skolestuer,
hvori den omreisende skoleholder og den skolesøgende ungdom
kunde finde tilhold nogle uger itræk. Ungdommens
undervisning var for største delen overladt til forældrene; disse selv
kunde ofte neppe læse indeni bog. Børnene havde i den alder,
da de skulde konfirmeres, som oftest lidet eller intet lært.
De kunde tankeløst ramse op de 10 bud og Fadervor, naar de
skulde forberedes til konfirmation; hvis enkelte havde bragt det
noget videre, saa var der omvendt langt flere, som ikke engang
kunde stave. Pfæsten nødtes ofte til at konfirmere dem med den
smule kundskab, der kunde bibringes dem; thi erfaring viste, at
de, som blev tilbageviste, kom igjen aaret efter lige uforberedte
og ofte mere fordærvede.
Rode omtaler skolevæsenets indtægter fra aarene 1826—1834.
Af det nordlandske kirke- og skolefond fik Finmarken et bidrag
til skolevæsenet i Vestfinmarken, som udgjorde 210 spdlr.
Desuden havde skolekasserne nogen indtægt ved de ministerielle
forretninger, nemlig ved hver brudevielse 24 sk., ved hver
barne-daab 8 sk. og af enhver ei altfor fattig konfirmant 12—16 sk.
Det øvrige udrededes af menigheden enten efter ligning paa hele
sognet eller med et engang for alle fastsat bidrag af hvert barn,
som aldrig oversteg 60 sk. aarlig.
Skoleundervisningen skulde dengang efter Stockfleths
ihærdige forlangende foregaa paa finsk for de finske børn, og man
var derved i valg af skolelærere indskrænket til folk fra
Finmarken og til finner, blandt hvilke der kun var faa, som havde
kundskaber eller var duelige til skoleholdere.
Trondenes, senere Tromsø seminarium, oprettedes efter
resolution af 4de mai 1822 og aabnedes paa Trondenes den 7de
februar 1826. Det skulde have 9 elever, en fra hvert provsti i
stiftet, men to fra Øst- og Vestfinmarkens provstier, en
nordmand og en fin, udvalgt af provsten. De fik fri reise frem og
tilbage og 200 kr. til ophold aarlig. Fagene var religion, norsk
(og finsk), skrivning, regning og metodik. I 1836 blev seminaret
udvidet. Det fik 3 lærere og ret til at optage indtil 20 «alumner»,
hvoraf 4 skulde kunne tale det finske sprog. De 12 mest
trængende og værdige skulde hver nyde 200 kr. aarlig, de øvrige
100 kr. De skulde efter lov af 17de juli 1827 have 7 aars
tjeneste, naar de paa skolekassens bekostning havde faaet sin
uddannelse. Læretiden var 3, sjelden 2 eller 4 aar.
I 1848 flyttedes seminaret til Tromsø. Det udvidedes i
1853. Foruden de 20 elever kunde nu optages 8, som fik fuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
