Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
I skrivelse af 18de april 1898 har departementet efter
lauds-skolelovens § 73, 2det led, om undervisningssproget i folkeskolen,
fastsat, at finsk og kvænsk indtil videre anvendes som
hjælpesprog ved undervisningen i overensstemmelse med given instruks
i følgende herreder:
Loppen og Øksfjord, Hasvik, Alten, Talvik, Hammerfest
landsogn, Kvalsund, Maasø, Kjelvik, Lebesby, Kistrand, Tanen,
Nordvaranger, Næsseby, Polmak, Sydvaranger, Karasjok og
Koutokeino.
I de samme skolekommuner kan læse- og lærebøger med
finsk eller kvænsk tekst ved siden af den norske anvendes efter
skolestyrets nærmere bestemmelse.
I Karasjok og Koutokeino tillades indtil videre
kristendomsundervisningen saavel i skolens 1 ste som i dens 2den afdeling
helt ført paa finsk, forsaavidt skolestyret finder, at de sproglige
forhold med nødvendighed kræver det.
I instruksen af 18de april 1898 om brugen af finsk og kvænsk
som hjælpesprog ved undervisningen i de folkeskoler, hvor dette
er tilladt, heder det, at lærerne skal med yderste flid stræbe
efter at udbrede kjendskab til det norske sprog og søge at fremme
dets brug. Samtlige børn skal oplæres i at læse, tale og skriftlig
anvende det norske sprog.
Undervisningen i norsk sker saavidt muligt paa grundlag af
det i distriktet raadende norske talesprog; siden oplæres børnene
tillige i det almindelige bogsprog. Undervisningen foregaar paa
det norske sprog, medens det finske eller kvænske sprog bruges
kun som hjælpemiddel til at forklare. Det finske eller kvænske
sprog bør ikke bruges i videre udstrækning end uomgjængelig
fornødent. Efterhvert som kundskaben i norsk skrider frem,
indskrænkes brugen af det fremmede sprog.
Stockfleth arbeidede, som berørt, i sin tid ivrig for, at finske
og kvænske børn kun skulde undervises paa finsk og kvænsk;
men allerede tidlig gjorde man den erfaring, at de finner,
som ikke forstod norsk, gik tilbage baade i kundskaber og
velstand.
Om Loppen herred ytrer saaledes allerede i 1849 præsten
Meyer i erklæring til provstiet, optaget i provst Aars’ «Svar til
hr. pastor Stockfleth», at de finner i præstegjeldet, der taler
det norske sprog, er folk med noget større oplysning og med
bedre ydre vilkaar, medens den kun finsktalende del af
befolkningen er i høieste grad uvidende og lever paa faa
undtagelser nær i den yderste armod. Det er en afgjort sag, at
den over al maade vankundige skoleungdom, der findes blandt
dette sogns finsktalende almue, for en stor del skyldes det finske
sprogs indførelse i skolen, idet børnene derved unddrages bistand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
