Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
53 1
af eieres forældre, som har modtaget undervisning gjennem det
norske sprog.
I en lang række af aar, efterat Stockfleth havde faaet det
finske og kvænske sprog beskyttet i kirke og skole, gik det
tilbage med kjendskabet til det norske sprog, saa at man for endel
aar siden gjorde den erfaring, at de ældre finner forstod norsk,
medens de folk, som var i sine bedste aar, ikke kjendte det
norske sprog.
Ved skolens arbeide er nu dette forandret, saa at der er
mange børn fra finske og kvænske hjem, som nu forstaar norsk
og kan tale norsk, naar de forlader skolen, skjønt det staar daarlig
nok til i saa henseende i mange skolekredse.
Særlig i de kredse, hvor de fremmede nationaliteter er ublandet,
kommer det til at gaa langsomt med kjendskabet til det norske
sprog, og noget omslag vil først ske, naar den slægt, som nu
gaar i folkeskolen, bliver saa gammel, at den sender børn til
skolerne.
Det norske sprog har dog vundet en kjendelig udbredelse
blandt de skolepligtige aldersklasser og de yngste klasser af den
konfirmerede ungdom.
Hvor der er en ublandet, eller svagt blandet, finsk eller
kvænsk befolkning, som i Koutokeino (finsk), paa Bugønes i
Sydvaranger (kvænsk), i Skallelv i Nordvaranger (kvænsk) eller i
Lakselv (finsk mundart), anser dog de fleste det at lære norsk for et
unødigt bryderi for børnene, adskillige som en tvang. Hvor
befolkningen er stærkere blandet med nordmænd, hvor der er livlig
færdsel, f. eks. ved fiskevær med stærkere søgning, er forældrene
interesserede i, at børnene lærer norsk.
Nogen modstand har benyttelsen af norsk som
undervisningssprog ogsaa mødt af bisperne i Tromsø stift, der vil have det
finske sprog benyttet ved religionsundervisningen, hvad der ogsaa
sker i Koutokeino. Benyttelse af to sprog ved undervisningen
har imidlertid vist sig at føre til forvirring og at være meget
skadelig for erhvervelsen af kundskaber i norsk.
Tilegnelsen af det norske sprog er en betingelse for de
fremmede nationaliteters fremgang i det land, hvis borgere de er.
Denne erkjendelse staar nu klart for endel oplyste kvæner og
finner, saa de ikke har noget imod, men endog kræver, at deres
børn skal tilegne sig det norske sprog.
Finmarkens amts landdistrikt (heri medregnet Vadsø by)
havde efter en af J. Killengreen i 1886 optaget fortegnelse i 1ste
halvaar af 1886 3 898 skolepligtige børn, hvoraf
1 109 af norsk herkomst,
1374 af finsk herkomst,
35 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
