Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING. 53 1
haardt. Dygtige lærere, som kan opnaa gode stillinger i blidere
egne af landet, melder sig ikke gjerne til tjeneste her.
Smaaskolelærernes (lærerindernes) arbeide er vanskeligt; de
faar stadig nye elever, som lidet eller intet kan af landets
sprog.
Frivillig undervisning havde i 1902 ingen kommune havt,
og kun 3, Lebesby, Vardø og Næsseby herreder, havde klasser
med over 12 ugers obligatorisk undervisning: Vardø herred
2 klasser k 15 uger, Lebesby 1 klasse med 15 uger og Næsseby
1 klasse med 14 uger. Der er ofte kun 9 skoleuger aarlig.
Skoleforsømmelserne er talrige. For aaret 1902 viser
lands-kommunerne en gjennemsnitlig forsømmelsesprocent af fra 7.34
til 29.44, men der er kredse med 50—60 pct.
4 kommuner har mindre end 10 pct. forsømmelser, mere end
tredjedelen over 20 pct., i gjennemsnit 16 pct.
Disse tal giver dog ikke samtlige forsømmelser. Der er
nemlig adskillige, særlig finske kredse, hvor det er skik, at
skolegangen begynder først ved 9 å 10 aars alderen, og forsømmelser
angives ikke, før de kommer paa skolen.
Af børnene er der faa, som eier sin læsebog, og andre
lærebøger, i regning og geografi, er sjeldne.
Børnenes kundskaber og færdigheder er som oftest smaa.
Det er dog undertiden tilfælde, som i Vadsø, Vardø,
Hammerfest, enkelte steder i Sydvaranger og Alten, hvor børn af
fremmed nationalitet naar frem til omtrent samme trin som
de norske børn.
Men i det hele lægger de fremmede sprog skolearbeidet store
hindringer i veien, saa at udbyttet af undervisningen med
hensyn til kundskabsforraad forringes. De norske børns fremgang
hæmmes, naar de maa søge skolen sammen med børn af
fremmed nationalitet. De udelukkende norske kredse staar i regelen
høiest, og i de blandede kredse er det samme tilfældet med
kredsens norske børn. Men denne regel har ogsaa sine
undtagelser ; i Vestre Tanen er der eller var der norske børn, som
stod meget tilbage.
Som regel kan det siges, at i Østfinmarken staar de
kvænske børn over de finske. Det mindste udbytte af undervisningen
har flere finske kredse, hvis børn staar tilbage saavel i udvikling
som i omfanget af det lærte. Men der er ogsaa enkelte kvænske
kredse, hvor børnene ikke er komne langt frem.
Inden den finske befolkning er Polmak og enkelte kredse i
Næsseby, samt delvis Karasjok og enkelte steder i Sydvaranger
længst fremme.
I Vardø og Hammerfest er det undtagelse, at der paa skolen
kommer et barn, som ikke godt kan tale norsk. I Vadsø har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
